okt 11

Tilknytningsproblemer når børn overnatter udenfor hjemmet

Børn, der tilbragte mere end en nat om ugen væk fra mor, er mere usikre

Børn, der bruger mere end en nat om ugen væk fra deres mødre, er mere usikre, ifølge en amerikansk undersøgelse foretaget af forskere ved University of Virginia.

 

Forskere fra University of Virginia undersøgte data fra 5.000 børn, der tilbragte en nat eller mere om ugen væk fra en primær omsorgsgiver, sådan som det i stigende grad sker, når forældrene deler forældremyndighed, men ikke bor sammen.

De fandt ud af, at spædbørn, der tilbragte mindst en nat om ugen væk fra deres mødre, havde mere usikre tilknytninger til moderen sammenlignet med babyer, der havde færre overnatninger eller kun så deres fædre i løbet af dagen.

I alt 43 pct. af spædbørnene med ugentlige overnatninger hos deres far var usikkert knyttet til deres mødre sammenlignet med 16 pct. med færre overnatninger.

 

Samantha Tornello, studiets hovedforfatter og ph.d. kandidat i psykologi ved University of Virginia, sagde:

“Dommere træffer ofte beslutninger om forældremyndighed uden at vide, hvad der rent faktisk kan være i børns interesse, baseret på psykologisk forskning.”

 

Hun tilføjede at usikker tilknytning defineres som en varig, dyb, følelsesmæssig forbindelse mellem et spædbarn og en omsorgsperson, der udvikler sig inden for barnets første år og tjener som grundlag for sunde relationer og forhold senere i livet.

 

Sammen med andre medforfattere, herunder psykologiprofessor Robert Emery, analyserede hun data fra undersøgelsen Fragile Families and Child Wellbeing af omkring 5.000 børn født i store amerikanske byer fra 1998 til 2000.

Dataene bestod af interviews med begge forældre på tidspunktet for barnets fødsel og når barnet var et og tre år gammelt samt observationer i hjemmet af børnene, da de var et og tre år gamle.

 

Spædbørn, der tilbragte mindst en nat i løbet af en uge væk fra deres mødre, observerede man havde mere usikre tilknytninger til dem sammenlignet med babyer, der havde færre overnatninger eller kun opholdt sig hos deres far i løbet af dagen.

I alt 43 pct. af babyerne med ugentlige overnatninger var usikkert knyttet til deres mødre sammenlignet med 16 pct. med færre overnatninger udenfor hjemmet.

 

Resultaterne er offentliggjort i the Journal of Marriage and Family.

 

Kilde:

Babies who spent more than one night a week away from mother are ‘more insecure’ af Hannah Furness, The Telegraph, 2013.07.22

 

sep 01

Hjemmefødsel kan give skader, som kunne være undgået

En undersøgelse fra Storbritannien viser, at ud af 1.000 hjemmefødsler er der to børn, som får varige hjerneskader, som kunne have været undgået, hvis barnet var blevet født på et sygehus.

Fødselslæger advarer derfor kraftigt imod den stigning i hjemmefødsler, som er sket i de seneste år. De advarer også imod at man i nogle regioner vil lade offentlige fødsler foregå på klinikker uden de nødvendige faciliteter, som gør at der kan gives hurtig hjælp, hvis der opstår behov for det.

De har kortlagt, hvor mange hjemmefødsler, som ikke lykkes derhjemme, men som ender med at måtte foregå på et sygehus. Der er mellem 12 og næsten 50 procent af hjemmefødslerne i de forskellige områder, som ender med overflytning til et sted, med moderne udstyr og speciallæger.

Dette kan læses i Berlingske 1.9.2017

 

aug 25

Fingrene væk fra kvindens orlovsrettigheder, Rasmus Horn Langhoff!

Trods massiv modvilje i store dele af befolkningen imod at staten skal bestemme hvem der holder barsel hvornår i hjemmene, er der en person som ikke vil give op. Det er socialdemokratiets folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff, som nu i Kristeligt Dagblad er ude med et forslag om at forældreorloven, som i dag kan deles frit, skal deles i to gange 16 uger til hver af forældrene.

I praksis betyder det, at en far kan blokere for, at moderen får mere end 16 ugers forældreorlov. De kvinder, som oplever dette, vil kun have 14 ugers barselsorlov samt 16 ugers forældreorlov, hvor de maksimalt kan få dagpenge eller løn. Det vil være en alvorlig forringelse for disse kvinder. Det vil stille dem dårligere end de er i dag.

Det er en dårlig ide at tage betalt orlov fra kvinderne, når den betalte barsel og forældreorlov i årevis har stået i stampe, så mange mødre holder mange måneders barsel uden løn eller barselsdagpenge! Det er en hån imod disse kvinder, som for egen regning påtager sig den opgave det er at give et spædbarn er tryg og rolig start i livet. Denne indsats burde værdsættes mere end man gør i dag.

Rasmus Horn Langhoff glemmer, at der er 37 familieformer, men hans forslag bygger på den traditionelle kernefamilie og at mor og far er på god fod med hinanden, sådan at far afstår fra barsel for at mor eksemplevis kan amme.

Men der er også fædre, som er hensynsløse og måske allerede har fundet en ny kvinde, de hellere vil dele barnet med. Sådanne fædre kan bruge deres vetoret til 16 uger af forældreorloven til at opnå fordele i kampen om forældremyndighed på bekostning af det spæde barns behov for mor.

Det er muligt at Rasmus ikke tror på, at der er fædre, der kan finde på den slags. Men det ved vi i Foreningen Mor, at der findes. Vi kender bagsiden af medaljen og realiteternes verden. Lyt til os og lad være med at stille sådan et dumt forslag, som kan skade kvinder og børn og som vender den tunge ende nedad.

Kvinder skal ikke gøres mere fattige, end de er i forvejen, når det føder børn!

Dette er et asocialt og fuldstændig uacceptabelt forslag, som øger uligheden, er kvindeundertrykkende og patriarkalsk og ikke respekterer kvinden!

Artikel i Kristeligt Dagblad
Artikel i Avisen.dk 25.8.2017

PS
I skrivende stund (25.8.2017) lader forslaget ikke til at have større opbakning. Kun få aviser har benyttet Ritzau-telegrammet med historien og i debattråde er der få tilhængere og megen kritik, da folk har hørt om dette til bevidstløshed. Ingen ledende socialdemokrater har vist nogen tilslutning til dette. Så indtil videre virker det usandsynligt, at Langhoffs forslag bliver til noget, heldigvis!

I Foreningen Mor følger vi sagen løbende. Better safe than sorry!

 

aug 25

Her finder du mødepapirerne fra dialogmødet

Foreningen Mor deltog for en uge siden den 18.8.2017 i dialogmødet med børne- og socialminister Mai Mercado sammen med over 40 andre organisationer. Nu er alle papirerne fra mødet udgivet på ministeriets hjemmeside. Vores papirer underskrevet af fire af vore medlemmer indgår også. Vi håber, at politikerne vil give sig tid til at læse hvad vi har skrevet grundigt og at resultatet bliver godt.
Her er links til dokumenterne.

Skriftlige bidrag fra interessenterne

aug 24

Mor står ikke oftere bag psysisk vold

Vold mod børn er et alvorligt problem og det er langt oftere barnets biologiske far, som gør barnet fortræd end fx mor eller stedfar. Fysisk og psykisk vold går ofte hånd i hånd. Således har barnet som regel også været udsat for psykisk vold af den forælder, der anvender fysisk vold imod det.

Fysisk såvel som psykisk vold mod børn er et alvorligt emne, hvor det ville være klædeligt om journalister ansat ved Danmarks Radio ville holde fokus på emnet frem for at fremsætte negative påstande om kvinder og mødre, som ikke er sagligt funderet.

Mor står oftere bag psykisk vold, skrev DR i en artikel 21. august 2017 af Oscar Ørtoft Pedersen.

Det mente DR-journalisten at have belæg for i tal fra Børns Vilkår. En gennemgang af disse tal viser imidlertid, at der samlet var langt flere fædre end mødre, som stod bag psykisk vold, idet psykisk vold også indgik i de fleste henvendelser om fysisk vold. Derfor duer det ikke at fremstille mødre som dem, der “står bag” psykisk vold i de fleste tilfælde. Det er misvisende.

Tallene viser, at Børns Vilkår i 2016 modtog 454 henvendelser om fysisk vold udøvet af barnets far, 261 henvendelser om fysisk vold udøvet af barnets mor, 47 henvendelser om psykisk vold udøvet af far og 61 henvendelser om psykisk vold udøvet af mor.

Der var flere henvendelser til Børnetelefonen fra piger end fra drenge og der var flere henvendelser om vold blandt de 6-9 årige børn og flere henvendelser om psykisk vold blandt de ældste grupper af børn og unge.

Notatet fra Børns Vilkår kan læses her:

Notat om fysisk og psykisk vold mod børn

 

aug 22

Foreningen Mor: Et system for skilsmissefamilier, høringssvar oktober 2016

Foreningen Mor har gennemgået og diskuteret regeringens diskussionsoplæg til et forenklet system for skilsmissefamilier fremsat af regeringen i september 2016. Vi er en organisation bestående af 1.200 kvinder, som over en periode har drøftet problemer ved den nuværende forældreansvarslov samt regeringens forslag til forenkling mm.

Hjemmeside:   www.foreningenmorogbarn.dk,

Facebookgruppe:  https://www.facebook.com/groups/ForeningenMor/

Læs vore generelle vurderinger og betragtninger i anledning af regeringens udspil samt en detaljeret gennemgang og kommentering af alle 22 punkter nedenfor:

GENERELLE VURDERINGER AF REGERINGENS UDSPIL

Samlet set ser regeringens formål ud til at være at yde betragtelige økonomiske lempelser til mænd – herunder især samværsfædre og fraskilte mænd generelt – idet man ønsker at nedsætte og fjerne børnebidrag og ægtefællebidrag samt gøre det lettere for typisk mænd at opnå særeje i ægteskabet, så de ikke behøver dele med kvinden ved skilsmisse. Endvidere vil regeringen give biologiske fædre en absolut ret til at få faderskabet fastslået alene på baggrund af et samleje og uden hensyn til om kvinden måtte være gift med en anden mand.

I ægteskabet vil kvinder, som ejer boligen – herunder andelsboligen – ikke kunne sælge den uden mandens godkendelse, så længe hun er gift. Det samme gælder mænd, som ejer boligen. Men manden vil kunne blive skilt uden aftale om ægtefællebidrag, hvorved kvindens chancer for at få en god aftale bliver ringere. Det er stadig mest kvinder, som er den økonomisk svageste part, når et par bliver skilt og som nu altså får vanskeligere ved at få en rimelig og retfærdig aftale med manden set fra hendes synspunkt og som får sværere ved at slippe væk og ud af forholdet i tilfælde af fx hustruvold.

Hvis en mand pådrager sig gæld – fx spillegæld, vil dette fremover i højere grad gå ud over kvinder og børn, fordi han ikke kan overdrage sin formue til sin hustru. Derved vil internationale casinofirmaer nyde fremme på bekostning af børnefamilier!

Tre ud af fire enlige forsørgere er kvinder, ligesom det typisk er manden som tjener mest og ejer mest i et parforhold, ligesom det gennemsnitligt er mænd, som har de højeste timelønninger, den højeste livsindkomst, de største formuer, de største pensionsopsparinger og som yder mindst omsorg til børn og pårørende og som overlader til kvinderne at stå for hovedparten af det ubetalte arbejde i familierne. På den baggrund er det indlysende, at de foreslåede ændringer overvejende vil ramme kvinder, så de gennemsnitligt stilles ringere i forhold til mænd end i dag uanset om de er gift, bliver skilt eller får børn.

GENERELLE BETRAGTNINGER I ANLEDNING AF REGERINGENS UDSPIL: ET SYSTEM FOR SKILSMISSEFAMILIER

Vi ser meget gerne, at biologiske fædre i mindre grad får mulighed for at tiltvinge sig en relation med moderen og barnet end tilfældet er i dag. Vi er tilhængere af, at det ikke er staten, men borgerne, som selv danner familierne. Vi er ikke med på regeringens forslag om, at en påstand om at have haft samleje med en kvinde skal give en mand ret til at kræve at få et dna-bevis på sit faderskab, for vi mener det er at gå for langt i forhold til folks privatliv.

Det bør fortsat være et barns ret at have den mand som far, som dets mor er gift med ved fødslen. Vi finder det dybt skadeligt, at et ægteskab skal kunne angribes udefra med bistand fra lovgivningen for at en udenforstående mand skal kunne påberåbe sig ret til barnet.

Vi mener ikke at ny teknik, som bedre kan fastslå et faderskab, skal benyttes af statsmagten som våben imod kvinder og familier, som ikke følger statsmagtens normer om hvornår det er passende at mennesker har samleje og med hvem.

Ca. 5.000 eller 9 % af de børn, der kommer til verden hvert år i Danmark, er et resultat af kunstig befrugtning. 15 pct. af alle par har nedsat fertilitet. I fremtiden vil endnu flere børn vokse op med forældre, som ikke er deres genetiske forældre. På den baggrund giver det ikke mening, hvis regeringen stik imod tendenserne i samfundet vil lovgive, som om det genetiske faderskab var hele omdrejningsakslen i barnets liv. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Og vi har 37 forskellige familieformer, så det nytter ikke at lovgive som om alle familier var ens.

KOMMENTARER TIL REGERINGENS 22 PUNKTER i ”Et system for skilsmissefamilier”:

Læsevejledning:

Ud for tallene står regeringens forslag.
Nedenunder står Foreningen Mors kommentar til forslaget.

  1. Muligheden for at fastsætte bidrag i situationer, hvor der er fælles forældremyndighed og en egentlig deleordning, fjernes, da forsørgelsespligten dermed anses for opfyldt.

Foreningen Mor kan ikke anbefale dette, da det er imod barnets tarv at forringe de økonomiske vilkår. Tre ud af fire enlige forsørgere er kvinder, så der er også en kønsmæssig skævhed i dette forslag, som vil øge den økonomiske ulighed.
Staten bør understøtte aftaler, som gavner barnet frem for at fratage enlige forældre muligheden for bidrag, fordi den anden forælder har samvær i en deleordning.

Ikke alt samvær betyder en økonomisk eller praktisk lettelse – boligudgiften, udgifter til institution, transport osv. bliver ikke billigere af, at barnet ofte overnatter hos den anden forælder.
Heller ikke arbejdsmæssigt betyder det nødvendigvis en lettelse.
Mange af vore medlemmer har direkte oplevet, at samarbejdet om deleordninger er gået ud over deres økonomi – især når der har været konflikter, manglende overholdelse af aftaler, indberetninger til myndigheder, dårlig omtale af den anden forælder overfor arbejdsgiver, omgangskreds eller i medier og på Internettet.

Princippet om at samvær skal erstatte bidrag kan i mange tilfælde være skadeligt, da samvær så kan udnyttes til at undgå at betale bidrag. Det sker allerede i dag, når barnet er lige meget hos begge forældre i en syv/syv ordning. I disse tilfælde modtager bopælsforælderen ofte ikke noget bidrag fra den anden forælder.

Erfaringerne med at man kan slippe for bidrag ved at skaffe sig en syv-syv-ordning er desværre ikke positive. Derfor var det en fejl, at der overhovedet blev åbnet op for at man kunne slippe for bidrag ved at kræve mere samvær. Det har øget konflikterne og utrygheden betragteligt.

Derfor er det absolut nødvendigt, at der ikke er koblet en økonomisk gevinst på øget samvær eller at det betyder økonomisk tab for den af forældrene, som barnet bor hos.

I tilfælde, hvor samværsforælderen får ny kæreste/stifter ny familie, ser man desværre ofte en kamp om børnene, som i virkeligheden er en kamp om pengene. Kan man slippe billigst muligt i forhold til det første kuld børn, bliver der mere til det næste. På den måde lykkes det en del fædre at få temmelig mange børn, hvor ansvaret hviler på de respektive mødre, som spilles ud imod hinanden.
Lovgivningen bør ikke fremme en sådan udvikling, men bør støtte op om aftaler imellem forældre, som gavner skilsmissebørnene, som kan have det svært nok i forvejen.

En del aftaler om bidrag er frivillige og noget faderen/moderen ønsker for at sikre sine børn. Men når han/hun indgår i en ny relation, kan han/hun komme under pres fra den nye kvinde/partner, som ønsker at hans/hendes økonomiske midler skal koncentreres om den nye familie.
I dette spil er det vigtigt at lovgivningen og myndighederne forstår barnets tarv, så det ikke rives op med rode og får tæppet trukket væk under sit eget hjem, fordi myndighederne ikke har forstået og gennemskuet, hvordan barnet bliver udnyttet og misbrugt som kastebold og redskab i en magtkamp i familiefejder, som mere handler om at hade den anden familie end om at tænke på barnets ve og vel.

  1. Muligheden for at fastsætte særbidrag, eksempelvis navngivningsbidrag og konfirmationsbidrag, fjernes.

Disse bidrag har stor betydning i mange familier, hvor økonomien er stram og det er svært at få råd til den ekstraudgift, som en barnedåb eller en konfirmation indebærer.

Derfor bør bidragene, såfremt de afskaffes, afløses af en generelt højere månedlig bidragsats.
Med andre ord: eneforsørgerne skal kompenseres for dette tab, så virkningen ikke bare er, at der bliver mindre til børnene i disse familier.
Generelt bør der ikke være udsving i størrelsen af bidragene – også af hensyn til det stigende antal mødre, som har mistet børnene og som kan have svært ved at rejse en ekstra sum til faderen når barnet eksempelvis skal konfirmeres.

 

  1. Muligheden at fastsætte uddannelsesbidrag, fra barnet er 18 år og frem til barnets fyldte 24. år, fjernes.

Unge i alderen 18-24 er en sårbar gruppe – som i forvejen er overrepræsenteret i statistikken mht. kriminalitet, stofmisbrug, at være offer for seksuelt misbrug, hjemløshed, fattigdom, manglende fodfæste på arbejdsmarkedet, afhængighed af forældre, nedsatte sociale ydelser, fx kontanthjælp. Unge med en belastet baggrund er især sårbare – herunder skilsmissebørn. Anbragte børn og unge har det også særlig svært og kan opleve et tomrum, når de fylder 18 år.

På den baggrund virker det ikke rimeligt, at den ene af forældrene, som har råd til at betale til den unge, skal gå fri, frem for at være med til at løfte det ansvar, som de fleste andre forældre løfter uanset om de er enlige eller bor sammen. Det er ikke barnets bedste, at give indkomstlettelser til forældre, som ikke vil hjælpe deres barn på vej – på barnets/den unges bekostning.

 

  1. Det gøres nemmere at ændre aftalte børnebidrag, sådan at de altid kan ændres af Statsforvaltningen efter de almindelige retningslinjer, medmindre forældrene udtrykkeligt har aftalt, at dette ikke skal være muligt.

Foreningen Mor mener, at aftaler indgået af forældrene altid bør respekteres af statsforvaltningen, for meningen er jo, at børnebidraget skal være en del af sikkerhedsnettet for den enlige forsørger og barnet. At svække dette sikkerhedsnet, så ydelser, man regnede med i husholdningen, pludselig kan falde væk, er ikke i barnets interesse.
Men statsforvaltningen kan hjælpe parterne med en genforhandling, sådan at man kan få en ny aftale, som begge parter kan gå ind for.

 

  1. En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hun blev gravid, får inden for barnets første leveår mulighed for at få prøvet faderskabet, uanset om han har haft et samliv med moren.

 

Foreningen Mor er uenig i dette forslag, selv om vi mener, at børn i langt de fleste tilfælde har fordel af at kende deres biologiske ophav op igennem barndommen.
Men vi kender desværre også rigtig mange eksempler, hvor barnets bedste er ikke at kende far og ikke have nogen som helst kontakt.
Ligeledes ønsker vi, at lovgivningen respekterer ægteskabet, så ingen mand udenfor ægteskabet skal kunne gøre krav på faderskabet til et barn født i ægteskab.
Det vigtige set fra barnets perspektiv er en tryg opvækst i en familie. Men hvis staten går ind og giver rettigheder til mænd, som hævder at have haft samleje med kvinden i forholdet, kan sådanne forhold gå ind og skabe splid, så ægteskabet og dermed barnets familieliv sættes på spil.
Det er imod alle konventioner, Danmark har skrevet under på, at undlade at respektere barnets ret til at vokse op i en familie, som nyder statens respekt og beskyttelse.

 

  1. Fristen for at få prøvet et faderskab forlænges fra 6 måneder til 1 år efter barnets fødsel.

Foreningen Mor mener jf. ovenstående slet ikke at udenforstående skal kunne kræve at få afprøvet faderskab, da det kan være direkte skadeligt for barnet at kende identiteten i nogle tilfælde ligesom det kan præge et barns barndom negativt at skulle vokse op som skilsmissebarn, hvor barnet skal deles imellem to familier, som ikke har noget godt forhold til hinanden.

Derfor bør udgangspunktet for om et barn skal vokse op med begge forældre være, at forældrene dannede par, da barnet blev født og fortsætter med dette efter fødslen. Ikke engang den nuværende lovgivning lever op til dette. Men hvis barnets behov i højere grad skal tilgodeses, bliver lovgivningen nødt til at have mere fokus på at barnet vokser op med egnede forældre frem for at uddele rettigheder til barnet til personer, som kun er forældre af navn, men ikke af gavn.

 

  1. For at understøtte enkle forløb for registrering af faderskab og medmoderskab udvides fristen for registrering i forbindelse med barnets fødsel fra 2 uger til 4 uger, og personregisterføreren i sognet, som registrerer faderskabet, rykker forældre, der ikke har henvendt sig inden for fristen.

Foreningen Mor tilslutter sig denne forbedring, som giver familierne mere ro til at komme sig ovenpå fødslen inden de skal ordne formaliteter. Det var stressende med den korte tidsfrist, så derfor er det dejligt at der nu bliver mere tid.

 

  1. Der udvikles en fælles digital løsning for personregisterførerne og Statsforvaltningen til registrering af faderskab og medmoderskab, så forældrene alene skal henvende sig ét sted.

Foreningen Mor håber, at der følger en bedre oplysning med, da mange mødre i dag føler utryghed, når de har fortalt sundhedsmyndighederne om hvem faderen er, fx for at klarlægge arvelige sygdomme, idet de så føler, at de er nødt til også at registrere faderen efterfølgende.

Det er vigtigt, at en gravid kvinde kan give sådanne oplysninger af hensyn til barnet uden at det indebærer, at manden registreres som far.
Det bør fremgå tydeligere, at den gravide IKKE behøver at oplyse faderens navn.
Der skal også være en fortrydelsesmulighed for kvinden, sådan at hun kan få fjernet oplysning om hvem faderen er.

  1. Faderskabssager forenkles ved, at kompetencen til at iværksætte DNA-undersøgelser uden samtykke fra parterne og fastslå faderskab på baggrund af DNA-bevis flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter.

 

Foreningen Mor mener, at det er bedst for retssikkerheden, hvis kompetencen vedrørende faderskabssager forbliver ved domstolene.

 

  1. Kompetencen til at indkalde parter i faderskabs- og medmoderskabssager via Statstidende eller brevforkyndelse i udlandet flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, hvor sagen starter og således også kan behandles på almindelig vis.

 

Foreningen Mor kan ikke anbefale overflytning af kompetence i faderskabs- og medmoderskabssager fra domstolene til Statsforvaltningen, da vi mener, at dette har vidtgående betydning for barnets retssikkerhed og vi ikke ønsker at standarden sænkes.

 

  1. Kompetencen til at behandle faderskabs- og medmoderskabssager, hvor en part er under værgemål, flyttes fra domstolene til Statsforvaltningen, der derefter kan behandle sagen på almindelig vis.

Foreningen Mor mener fortsat domstolene er rette myndighed i faderskabssager.

 

  1. Ægtefæller gives bedre muligheder for at tilrettelægge deres formueordning ved ægtepagt, så den passer til deres situation.

 

Foreningen Mor noterer sig, at det åbenbart i følge punkt 12, 13, 14 og 15 skal være lettere at få særeje, hvilket typisk begunstiger den person i ægteskabet, som ejer og tjener mest, hvilket typisk er manden og samtidig skal oplysninger om dette i højere grad skjules for offentligheden.
Forhåbentlig bevares ægteskabet som det fællesskab, det er i dag og som det har været tilbage til Jyske Lov, hvor ægtefællerne delte lige ved skilsmisse.

 

  1. Formkravene til ægtepagter gøres mere smidige.

 

Foreningen Mor gør opmærksom på, at formkrav kan være en beskyttelse imod at skrive under på noget, man ikke ønsker. Hvis det bliver for let at få en ægtepagt i hus, risikerer man, at den stærke part presser den svagere part.

 

  1. Ægtepagter, der kan indeholde private oplysninger, skal ikke længere være offentligt tilgængelige (beskyttelse af private oplysninger).

 

Foreningen Mor mener at det er i børns interesse at have adgang til at se, om deres forældre har indgået ægtepagt, da det berører deres egne arveforhold. Derfor mener vi fortsat at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige. Indenfor familieretten mener vi generelt, at barnets bedste bør indtænkes i enhver lov og at man ikke bør gå imod, hvad der er bedst for barnet.
I øvrigt virker det modstridende, at regeringen i disse 22 punkter vil øge beskyttelsen af privatlivet vedrørende privatøkonomien, men vil gøre det til en offentlig sag, hvem en kvinde har haft samleje med og om et barns far nu også har leveret sæden, da barnet blev til!

 

  1. Reglerne om delingsformue og særeje præciseres.

Foreningen Mor ønsker en enkelt og gennemskuelig lov og advarer derfor imod yderligere ”præciseringer”, da det gør det mere dyrt og kompliceret at blive skilt, hvilket først og fremmest gavner advokaterne.

Vi har set det udvalgsarbejde, som har fundet sted i ”Retsvirkningslovsudvalget” og vi anbefaler, at man foretager så få ændringer, som muligt. Vi finder det skræmmende, hvis ægteskabslovgivningen skal være så omfangsrig og uoverskuelig og kompliceret, som dette udvalg lagde op til.
En gruppe, vi især frygter risikerer at komme i klemme, er udenlandske kvinder, som bliver gift med danske mænd. De risikerer at blive narret hertil uden at ægteskabet udgør det sikkerhedsnet, som de forventer. Når de så opdager, hvor få rettigheder en kvinde har i den danske ægteskabslovgivning og familieret, kan de godt blive overraskede.
Vi vender os også imod, at særeje sniges ind i ægteskabet ad bagvejen ved at arv og gaver, som den ene part modtager i løbet af ægteskabet, ikke indgår i formuefællesskabet. Særeje bør altid være frivillig og noget man selv aftaler. Staten skal ikke gå ind og skabe ulighed i ægteskabet ved at støtte op om rettighederne hos den, som ejer mest. Det vil i givet fald øge uligheden til mænds fordel og det vil skade ligestillingen i ægteskabet og i familien.

 

  1. Beskyttelse af familiens bolig mod salg uden den anden ægtefælles samtykke udvides fra kun at omfatte ejerbolig til også at omfatte andelsbolig, husbåd m.v.

Foreningen Mor er nødt til at advare imod dette, da det kan gøre det vanskeligere for en kvinde at komme ud af et ægteskab, fordi manden får vetoret mht. salg af bolig, hvorved hun kan blive stavnsbundet. Vi ser ikke dette som noget fremskridt idet økonomisk vold er noget en del kvinder oplever sammen med andre former for partnervold.

 

  1. Ved formuedeling udvides en ægtefælles ret til at udtage aktiver, der tilhører den anden ægtefælle, mod at betale herfor.
    Foreningen Mor mener ikke denne tilføjelse er nødvendig og advarer imod, at loven gøres mere kompliceret end den behøver at være.

Eventuelt kunne man lave en særlig lov for ægtepar, som har særligt komplicerede forhold, fx fordi de ejer virksomhed eller har en samlet formue over et vist meget højt beløb. For flertallet er det ikke godt, hvis ægteskabslovgivningen ikke er til at forstå.

 

  1. En skyldners mulighed for at bringe sin formue i ly for sine kreditorer ved at overdrage den til sin ægtefælle ændres.

Foreningen Mor mener, at familien bør gå forud for kreditorer sådan som lovgivningen også er nu. Det bør der ikke ændres på. Men hvis man ønsker at færre opbygger gæld, kunne man forbyde hasardspil, som tidligere var forbudt og man kunne forbyde reklamer for hasardspil, som blev lovliggjort i 00-erne.
Ifølge Center for Ludomani er antallet af ludomaner øget med 50 pct. i de sidste ti år. Folketinget er selv årsag til denne udvikling og bør ikke tørre omkostningerne af på ægtefæller og familier.
I stedet burde man forbyde reklamerne, som er over alt og som gør det svært for tidligere ludomaner at undgå tilbagefald. Når man kan forbyde reklamer for tobak, kan man vel også forbyde reklamer, som fører til afhængighed af spil, som ødelægger mange menneskers privatøkonomi?

 

  1. Lovvalgsreglerne bringes i harmoni med reglerne i de øvrige EU-lande.

Foreningen Mor foreslår i denne forbindelse, at der oplyses bedre om hvad det indebærer at blive gift i Danmark sammenlignet med i andre EU-lande, så borgerne kender deres rettigheder og muligheder.

 

  1. Muligheden for at pålægge ægtefællebidragspligt begrænses til ægteskaber, der har varet 5 år.

Foreningen Mor mener, at der skal være ægtefællebidragspligt uanset ægteskabets varighed – i hvert fald når parret har et eller flere børn sammen samt når ægtefællen er familiesammenført fra udlandet eller når den ægtefællebidragspligtige har modtaget en dom, hvor forurettede var ægtefællen eller dennes barn.

Men generelt ser vi ingen grund til at begrænse muligheden for at få ægtefællebidrag, som i forvejen er meget svær at opnå sammenlignet med tidligere.

 

  1. De sidste vilkår for separation og skilsmisse ved bevilling fjernes, sådan at uenighed om ægtefællebidragspligt og om retten til at fortsætte et tidligere fælles lejemål kan løses uden sammenhæng med selve opløsningen af ægteskabet.

Foreningen Mor mener ikke at et ægteskab er opløst før alle vilkår er på plads – herunder aftale om ægtefællebidrag og hvad der skal ske med et tidligere fælles lejemål.
Vi mener at man svækker typisk kvindens forhandlingsposition ved at presse hende til at indgå aftale om de vilkår, som manden har interesse i, mens de vilkår, som betyder noget for hende selv, fx om hun får mulighed for at forblive i lejligheden og om hun får et tilskud fra eksmanden til omkostningerne, skal stå hen i det uvisse.
Resultatet bliver herefter meget let til mandens fordel, for han kan jo bare afvise, når han selv har fået, hvad han ville.

 

  1. Der indføres en klagefrist på 4 uger i forhold til Statsforvaltningens afgørelser om samvær og om midlertidig forældremyndighed/barnets bopæl.

Foreningen Mor foreslår en klagefrist på 8 uger, da det vedrører vigtige beslutninger i barnets liv. Så er det også vigtigt, at der er god tid til at efterprøve om en afgørelse er det bedste for barnet.

Derudover foreslår Foreningen Mor, at der strammes op i formalia ved indgåelse af aftaler sådan at det fx klart fremgår, fra hvilken dato, aftalen træder i kraft. Denne dato bør være samme dag, som klagefristen udløber. I modsat fald kan der opstå strid allerede lige efter sådan et møde, idet der kan være uenighed om, hvad der blev besluttet. Statsforvaltningen bør gøre sit arbejde så professionelt, at aftaler er helt klare og utvetydige.

Foreningen Mor har mange andre forslag til forbedringer og bidrager gerne også i fremtiden med forslag og ideer og deler gerne vore erfaringer fra vore over 1.200 medlemmer, som har rigtig mange gode tanker og ideer, de gerne vil give videre til politikerne. Vi er sikre på, at lovgivningen kan blive meget bedre for fremtidige generationer af børn end den er i dag og vi hjælper rigtig gerne med at finde de bedste løsninger.

aug 21

Foreningen Mors forslag til dialogmødet 18.8.2017

FORENINGEN MOR:
Bemærkninger til forslag om et nyt familieretligt system, august 2017
Foreningen Mors bidrag til
Dialogmøde om nyt familieretligt system
fredag den 18. august 2017
arrangeret af
Børne- og Socialministeriet
En helhedsorienteret tilgang
Visitation og screening er rigtig vigtigt og et godt værktøj til at inddele skilsmisser i forhold til graden af problemer, konfliktniveau, og kompleksitet. Tværfaglighed – gerne på et højt niveau – og vidensdeling imellem myndigheder kan medvirke til et bedre beslutningsgrundlag.
Foreningen Mor foreslår derfor, at man for at finde de bedste screeningsværktøjer, der skal bruges gennemfører et omfattende research og taler med både SFI og Dansk Stalking Center samt Lokk og Danner for at finde ud af, hvilke internationale redskaber, der kan bruges i Danmark.
Trygt og støttende forløb for barnet
Barnet skal være i fokus og i centrum. Barnet skal høres. Personalet skal være specialuddannet til at lytte efter og forstå selv de små tegn på mistrivsel, vold, overgreb og trusler. Barnet er vigtigst og hvad der er bedst for barnet skal være det afgørende hensyn. Alt hvad barnet siger , skal registreres og politiet skal inddrages ved den mindste mistanke om ulovligheder begået i familien. Den skærpede underretningspligt skal overholdes. Barnet skal skærmes fra den eller de forældre eller andre, som giver anledning til mistanke om ulovlige forhold. Ellers vil barnet ikke kunne tale frit.
Det er vigtigt, at der i sager med vold og/eller overgreb handles iht overgrebspakke, så ALLE børn får forløb i børnehus ved mistanke om vold/overgreb. Således SKAL sagsbehandlerne overlade det til Børnehuset at undersøge selv ved den mindste mistanke. I modsat fald bør det have konsekvenser for sagsbehandleren.
Desuden skal psykologerne i børnehusene have medindflydelse på afgørelser om samvær. I det hele taget skal børnehusenes psykologer have større myndighed således, at deres vurderinger vægtes som bevis også i retssag.
Børnehusenes psykologer skal være barnets stemme, når det har været udsat for en forbrydelse. Retssikkerheden for børn er minimal – især for de små børn – derfor vil det være af afgørende betydning, hvis en psykologvurdering fra børnehusene kan betragtes som juridisk gældende bevis. Det er vigtigt at hvis der er viden om / mistanke om vold, misbrug eller overgreb, at de fagpersoner (herunder undersøgende psykologer) rent faktisk VED noget om den pågældende problematik!  Det kan ikke nytte, at mor stemples med begrundelsen at barnet er tilknytningsforstyrret, hvis det i virkeligheden handler om, at barnet er traumatiseret!
 
Et sagsforløb tilpasset de konkrete behov
Her vil det være vigtigt at man ikke bare optræder som et ekspeditionskontor for to forældre, som tilsyneladende er enige, men prøver at se om fx en deleordning reelt er i barnets interesse. I Foreningen Mor oplever vi mødre, som tvinges til at acceptere 7/7 ordninger for at slippe væk og få bopæl på barnet, selv om barnet har diagnoser, som betyder at det har brug for mere ro og stabilitet. Kvinder på flugt fra et undertrykkende forhold er ofte i en overlevelsessituation, hvor de har brug for at samfundet går ind og varetager deres og børnenes interesser.
Kunne man gøre noget/nytænke/gentænke i de tungeste sager hvor mor/børn sidder på krisecenter pga overgreb, sådan at man ikke samtidig belastes af sager i systemet? I dag kan der køre sideløbende sager i 8 instanser og man knækker ganske enkelt nakken på det! Og den første, det går ud over, er barnet!
Der bør også tages hensyn til at der er en forældreopgave, som skal varetages, også for den kvinde, som lige har født, ammer, har født tvillinger eller lignende. Hun skal ikke trækkes igennem tunge sager og udsættes for stalking by proxy, hvor faderens familie ser barnet som et objekt mere end på barnets behov.
Der er brug for et stop for samværssager gentagne gange. Samværsforældre bør ikke kunne stille gentagne krav, som belaster den anden forælder unødigt til skade for barnet.
Et samlet vidensfundament
Viden bør indsamles og registreres ud fra en gennemtænkt og logisk systematik. Men kan lave en slags cv over personerne, hvor historik vedrørende forældreskab, eventuelt misbrug, klagesager, sager ved politiet, sager vedrørende psykiske problemer og psykiatrien mm. indgår. Denne viden kan bruges til at afskærme børn fra forældre, som har en skadelig adfærd.
Sundhedsmyndighederne skal spille en meget mere afgørende rolle end i dag. Barnets fysiske og psykiske helbred skal spille en vigtig rolle i beslutninger omkring barnet, så børn fx sendes mindre på samvær, hvis de tåler mindre omskiftelighed.
Ved de komplekse sager er det ikke tilfredsstillende, at der laves en deleordning, hvis der er mistanke eller bekymring om misbrug, vold eller overgreb. Barnet skal skærmes med det samme fra den voldelige forældre.
Det personale, som skal vurdere sager med bekymringer om misbrug, vold og overgreb skal være specialuddannet i præcis de fagområder. En almindelig sagsbehandler er ikke uddannet og trænet til at vurdere de ofte komplekse dynamikker i sager med vold og overgreb. Derfor skal personalet – uanset om systemet fortsætter i SF regi eller det hedder noget andet, så skal ALLE, sagsbehandlere, jurister, børnesagkyndige (uanset om psykolog eller socialrådgiver) OG dommere foruden kommunes personale efteruddannes indenfor vold, overgreb og misbrugs problematikker.
Retssikkerheden i fokus
Systemet skal give beskyttelse af personlige oplysninger, så hemmelig adresse eksempelvis ikke lækkes, hvis en kvinde lever i skjul. Polititilhold skal overholdes. Fejl vedrørende disse ting skal minimeres.
Møder med modparten skal altid være frivillige.
Oplysninger fra konflikthåndtering i Familiehuset kan ikke ignoreres, som regeringens forslag lægger op til, men skal behandles som alle andre oplysninger, man får kendskab til. Den skærpede underretningspligt og pligten til at gribe ind ved trusler og andre ulovligheder kan ikke sættes ud af kraft.
Sager skal undersøges til bunds fra begyndelsen og være systematisk belyst inden de eventuelt kommer for retten. Børn er forskellige og har brug for at beslutninger om barnet afspejler barnets egne ønsker og behov.
Afsluttende opfordrer vi til, at man holder sig barnets rettigheder for øje, som udtrykt i Børnekonventionen, følger Istanbulkonventionens anbefalinger til forebyggelse af vold imod kvinder samt respekterer de grundlæggende menneskerettigheder, som giver det enkelte menneske nogle frihedsrettigheder til fx at vælge sin egen familieform og som giver kvinder retten til at blive skilt, være mødre for deres egne børn, være beskyttede som Cedaw-konventionen foreskriver og som beskytter individets ret til privatliv og frihed fra overdreven statslig kontrol.
Foreningen Mor, den 11. august 2017
Nanna Gersov, Hanne Rix, Charlotte Krohn og Charlotte Dornak

aug 19

Referat fra dialogmøde 18. august 2017

Foreningen Mor deltog den 18. august 2017 i dialogmøde om ét samlet familieretligt system arrangeret af Børne- og socialministeriet

Vi havde i forvejen indsendt fem punkter med overvejelser, som vil blive offentliggjort på Børne- og socialministeriets hjemmeside sammen med hvad andre organisationer har indsendt i anledning af mødet. Vi vil linke til det her fra siden, når det kommer op.

Mødet var vellykket med godt tid til debat, hvor Foreningen Mor blandt andet bidrog med disse synspunkter:

At vi ønsker mere kvalitet i de undersøgelser der foretages af forældre og deres baggrund, så børn ikke tvinges til samvær med forældre uden reel forældreevne. Voldelige forældre mener vi ikke skal have ret til samvær, da de er dårlige rollemodeller for deres børn. Vi mener der skal lovgives imod, at en forælder eller medlemmer af dennes familie kan få forældremyndighed og samvær, når denne forælder har begået drab.

At alt hvad barnet siger, skal noteres ned, så oplysninger om fx vold og overgreb bliver registreret og så der bliver handlet ud fra at det er overtrædelser af straffeloven, som skal rapporteres til politiet.

At vold og trusler Familieretshuset bliver vidne til, skal oplyses til politiet.

At det er fint at rådgive par, som overvejer skilsmisse om mulighederne, hvis de forbliver sammen eller bliver separeret, men at de skal ses som individer med selvstændige rettigheder, når de er gået fra hinanden. De er retligt hinandens modparter og skal ikke tvinges til fælles møder.

At der skal tages hensyn til børn med særlige behov, så de ikke tvinges til samvær, som belaster dem. ”Et barn med autisme kan ikke leve i en kuffert.”

 

Foreningen Mor var repræsenteret af Nanna Gersov, som er stifter af denne forening og af Bruno Skibbild Christensen, som havde søgt om deltagelse i mødet som enkeltperson, men som da dette ikke kunne lade sig gøre takkede ja til at indgå i Foreningen Mors delegation, selv om han ikke har mulighed for at være medlem af selve foreningen, da den kun er for kvinder. Det var på grund af afbud fra et af Foreningen Mors medlemmer, at dette kunne lade sig gøre. Det fungerede fint og vi er i Foreningen Mor glade for den støtte og opbakning, vi har fået.

Mødet blev indledt af børne- og socialminister Mai Mercado, som pointerede at familien er det vigtigste fællesskab i samfundet.

I Foreningen Mor lægger vi her vægt på borgernes ret til at vælge deres egen familie, idet der er 37 forskellige familieformer. Derfor er det vigtigt, at retten til skilsmisse også respekteres fra statens side. For det er jo ikke staten, som skal bestemme, hvem der skal være i familie sammen.

Der var senere en omtale af en undersøgelse af VIVE – Viden om Velfærd, som er et forskningsinstitut, som nu afløser SFI. I undersøgelsen var der en overvægt af mænd i de grupper, hvor der ikke blev rapporteret om alvorlige problemer, mens der var flest kvinder i de grupper, hvor der indgik større konflikter og vold. På den baggrund lader det til, at der nok er flest mænd, som har glæde af at komme på kursus i statsforvaltningen samt lære om konflikthåndtering, mens kvinder i højere grad efterspørger en god retsbeskyttelse.

Generelt viste undersøgelsen, at ca. 30 pct. fik løst deres problem via konflikthåndtering i statsforvaltningen. Det tyder ikke umiddelbart på den store succes.

En vigtig ting, der blev nævnt, er at de alvorlige sager kan gå ud over en forælders arbejdsmarkedstilknytning. Det oplever vi også som et problem i Foreningen Mor. Vi ser kvinder med god uddannelse gå ned med flaget og miste den karriere, de kunne have haft, fordi de fik barn med den forkerte mand og fordi systemet giver ham magt til at tvinge en kvinde ud i en årelang forsvarskamp for at få lov at være mor for sit barn.

På den baggrund er advokat Pia Deleurans forslag om, at de ca. 100.000 sager, der har været på grund af forældreansvarsloven, hvor der er lidt uretmæssigt tab, kan tages op med krav om erstatning for disse tab, ganske relevant. Hun opfordrede i debatten til, at Danmark tager international kritik rettet imod hvordan kvinder og børn er behandlet diskriminerende tages til efterretning og at tingene bliver rettet op, så der fremover kan føres vidner i sager indenfor familieret, som der kan i andre sager og som man kan i andre lande.  Det er brug for mere retssikkerhed.

Advokat Vivian Jørgensen opfordrede ligeledes til større retssikkerhed og nej til tvang og formynderi. Man skal kunne gå i retten med det samme uden at blive tvunget til et forløb i Familieretshuset. Man skal selv kunne vælge om man vil gå i forvaltningen til forligsforhandlinger eller direkte i retten.

Generelt var der mange vinkler ud fra forskellig faglig baggrund. I oplæggene fremstod ”konflikt” lidt som værende det, man skulle prøve at få væk. Men Børnerådet gjorde opmærksom på, at der godt kan være alvorlige problemer for et barn, selv om der er enighed imellem forældrene om fx en bestemt deleordning. Så der var mange gode indlæg i debatten, selv om vi ikke kan nå at nævne dem alle.

På Altinget.dk foregår der nu en debat af disse ting, hvor det er vigtigt at deltage, da der forventes en aftale imellem partierne om den fremtidige struktur for familieretten inden efterårsferien. Det er nu vi – Foreningen Mor og vore venner og sympatisører og allierede – skal gøre vores indflydelse gældende!

 

aug 16

2.000 er nu med i Foreningen Mor!

FORENINGEN MOR er nu en kvindeorganisation med 2.000 medlemmer!

Vi taler kvinden op og ikke ned og det er der brug for! Siden Foreningen Mor blev stiftet den 18. marts 2015 er vi vokset fra at være et par hundrede i de første måneder til nu den 16. august 2017 at runde 2.000 medlemmer. Det er helt tydeligt, at der er et kæmpe behov blandt kvinder for at finde nogen man kan stole på og betro sig til. Og det finder mange hos os i Foreningen Mor.

 

Vi er glade for at kunne hjælpe og at vi sammen finder en ny selvbevidsthed, som gør hverdagen lettere at overskue i et samfund, som møder kvinden med en stigende strøm af krav, men som ikke giver kvinder megen anerkendelse for slet ikke at tale om rettigheder.

Især som mor mærker kvinden, at hendes frihed bliver stærkt begrænset. Det er ikke kun den naturlige opgave ved at være mor, som begrænser kvinders frihed. Det er mænds krav på at styre og eje mor og barn, som gør livet tungt for mange mødre.

Vi lever i en nypatriarkalsk tid, hvor undertrykkelsen af kvinden antager nye former. Især den enlige mor har siden forældreansvarsloven trådte i kraft for ti år siden – 1.10.2007 – oplevet at livet kan blive en katastrofe, hvis man får barn med den forkerte mand.

Loven er nu helt og holdent på hans side og kvinden er tvunget til at “samarbejde” med ham om barnet uanset hvordan han har behandlet hende. Samtidig er mandens forpligtelser lettet betydeligt, så mændenes opsparinger og pensionsformuer bugner og deres levealder stiger, mens kvindernes levealder falder uden at der tales højt om dette.

Mange kvinder sidder i dag med en stor gæld, fordi de har måttet kæmpe i retten for deres børn. Før var det en selvfølge, at den enlige ugifte mor havde ret til forældremyndigheden over sit eget barn. Dengang var det de ugifte kvinder, som var underlagt ægtemandens autoritet. I dag er det de ugifte kvinder, som har mistet den personlige frihed, de havde før.

Mange enlige kvinder er meget udsatte og føler ikke de har rettigheder som andre voksne i dette land. Det er virkelig en gruppe i samfundet, som vi i Foreningen Mor gerne vil være med til at løfte, for de skal ikke diskrimineres juridisk, økonomisk, socialt eller politisk.

feb 11

Motiv og årsag når fædre slår ihjel

Jalousi, at slippe for faderskab, at udelukke mor fra moderskab samt at dække over seksuelt misbrug ligger bag nogle af de drab, som er blevet begået af fædre imod deres egne børn, gravide kærester eller mødre til deres børn her i Danmark.

Jalousi over at kvinden har fået en ny kæreste

Juli 2005, Odense: Reserveofficeren Bjørn Schaap detonerer en et kilo tung bombe til sin søns fem-års fødselsdag. Bomben dræber ham og sønnen og kvæster hans ekskone Camilla Schaap hårdt. Bjørn Schaaps motiv for drabet var at ekskonen havde fået en ny kæreste.

December 2005, Svendborg: En 30-årig mand fra Svendborg skærer halsen over på sine to døtre på henholdsvis syv og to år. Motivet for drabet er, at den 30-årige mand er jaloux, fordi ekskonen har fået en ny kæreste.

December 2008: En mor og hendes datter – en pige på 17 måneder mister livet, da de bliver kvalt af faren på Spættevej i Århus. Faren var jaloux på moren, som han ikke levede sammen med. Han er siden idømt 16 års fængsel for dobbeltdrabet.

At slippe for faderskab

1995: 22-årig kvinde stukket ihjel af sin 21-årige kæreste.

Hun er gravid i anden måned, da drabet sker.

Vinde retten til barnet ved at dræbe

April 2006, Tranekjær på Langeland: en 25-årig mand anholdt og sigtet for drabet på en 23-årig kvinde og hendes 35-årige kæreste.

Den 23-årige kvinde var gravid i sjette måned, og dobbelt-drabet skete, da hendes eks-kæreste kom for at aflevere deres fælles seks-årige datter.

Datteren sidder i gerningsmandens bil, da han ifølge sigtelsen skyder den 23-årige kvinde foran huset, hvor hun bor med sin 35-årige nye kæreste. Han bliver også skudt, da han kommer ud af huset, og gerningsmanden flygter.

I sagen fra Langeland er drabsvåbnet et oversavet jagtgevær.

Dække over seksuelt misbrug

Oktober 1998, Holsted: Den 41-årige Henrik Andersen dræber sin hustru og deres to døtre på ni og 12 år. Kort forinden er han blevet bedt om at afgive en DNA-prøve, fordi politiet leder efter gerningsmændene til tre voldtægter på ældre damer i området. De rutinetjekkede ham, fordi alle ofrene boede på hans avisrute. Efter at have dræbt hele sin familie afslører DNA-analysen, at han står bag voldtægterne.

Kilder:

http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-19067467.html

http://ekstrabladet.dk/112/fire-drab-paa-gravide-louise-er-ikke-den-eneste/6392563