FORENINGEN MOR om nyt familieretligt system

FORENINGEN MOR:
Bemærkninger til forslag om et nyt familieretligt system, august 2017
Foreningen Mors bidrag til
Dialogmøde om nyt familieretligt system
fredag den 18. august 2017
arrangeret af
Børne- og Socialministeriet
En helhedsorienteret tilgang
Visitation og screening er rigtig vigtigt og et godt værktøj til at inddele skilsmisser i forhold til graden af problemer, konfliktniveau, og kompleksitet. Tværfaglighed – gerne på et højt niveau – og vidensdeling imellem myndigheder kan medvirke til et bedre beslutningsgrundlag.
Foreningen Mor foreslår derfor, at man for at finde de bedste screeningsværktøjer, der skal bruges gennemfører et omfattende research og taler med både SFI og Dansk Stalking Center samt Lokk og Danner for at finde ud af, hvilke internationale redskaber, der kan bruges i Danmark.
Trygt og støttende forløb for barnet
Barnet skal være i fokus og i centrum. Barnet skal høres. Personalet skal være specialuddannet til at lytte efter og forstå selv de små tegn på mistrivsel, vold, overgreb og trusler. Barnet er vigtigst og hvad der er bedst for barnet skal være det afgørende hensyn. Alt hvad barnet siger , skal registreres og politiet skal inddrages ved den mindste mistanke om ulovligheder begået i familien. Den skærpede underretningspligt skal overholdes. Barnet skal skærmes fra den eller de forældre eller andre, som giver anledning til mistanke om ulovlige forhold. Ellers vil barnet ikke kunne tale frit.
Det er vigtigt, at der i sager med vold og/eller overgreb handles iht overgrebspakke, så ALLE børn får forløb i børnehus ved mistanke om vold/overgreb. Således SKAL sagsbehandlerne overlade det til Børnehuset at undersøge selv ved den mindste mistanke. I modsat fald bør det have konsekvenser for sagsbehandleren.
Desuden skal psykologerne i børnehusene have medindflydelse på afgørelser om samvær. I det hele taget skal børnehusenes psykologer have større myndighed således, at deres vurderinger vægtes som bevis også i retssag.
Børnehusenes psykologer skal være barnets stemme, når det har været udsat for en forbrydelse. Retssikkerheden for børn er minimal – især for de små børn – derfor vil det være af afgørende betydning, hvis en psykologvurdering fra børnehusene kan betragtes som juridisk gældende bevis. Det er vigtigt at hvis der er viden om / mistanke om vold, misbrug eller overgreb, at de fagpersoner (herunder undersøgende psykologer) rent faktisk VED noget om den pågældende problematik!  Det kan ikke nytte, at mor stemples med begrundelsen at barnet er tilknytningsforstyrret, hvis det i virkeligheden handler om, at barnet er traumatiseret!
 
Et sagsforløb tilpasset de konkrete behov
Her vil det være vigtigt at man ikke bare optræder som et ekspeditionskontor for to forældre, som tilsyneladende er enige, men prøver at se om fx en deleordning reelt er i barnets interesse. I Foreningen Mor oplever vi mødre, som tvinges til at acceptere 7/7 ordninger for at slippe væk og få bopæl på barnet, selv om barnet har diagnoser, som betyder at det har brug for mere ro og stabilitet. Kvinder på flugt fra et undertrykkende forhold er ofte i en overlevelsessituation, hvor de har brug for at samfundet går ind og varetager deres og børnenes interesser.
Kunne man gøre noget/nytænke/gentænke i de tungeste sager hvor mor/børn sidder på krisecenter pga overgreb, sådan at man ikke samtidig belastes af sager i systemet? I dag kan der køre sideløbende sager i 8 instanser og man knækker ganske enkelt nakken på det! Og den første, det går ud over, er barnet!
Der bør også tages hensyn til at der er en forældreopgave, som skal varetages, også for den kvinde, som lige har født, ammer, har født tvillinger eller lignende. Hun skal ikke trækkes igennem tunge sager og udsættes for stalking by proxy, hvor faderens familie ser barnet som et objekt mere end på barnets behov.
Der er brug for et stop for samværssager gentagne gange. Samværsforældre bør ikke kunne stille gentagne krav, som belaster den anden forælder unødigt til skade for barnet.
Et samlet vidensfundament
Viden bør indsamles og registreres ud fra en gennemtænkt og logisk systematik. Men kan lave en slags cv over personerne, hvor historik vedrørende forældreskab, eventuelt misbrug, klagesager, sager ved politiet, sager vedrørende psykiske problemer og psykiatrien mm. indgår. Denne viden kan bruges til at afskærme børn fra forældre, som har en skadelig adfærd.
Sundhedsmyndighederne skal spille en meget mere afgørende rolle end i dag. Barnets fysiske og psykiske helbred skal spille en vigtig rolle i beslutninger omkring barnet, så børn fx sendes mindre på samvær, hvis de tåler mindre omskiftelighed.
Ved de komplekse sager er det ikke tilfredsstillende, at der laves en deleordning, hvis der er mistanke eller bekymring om misbrug, vold eller overgreb. Barnet skal skærmes med det samme fra den voldelige forældre.
Det personale, som skal vurdere sager med bekymringer om misbrug, vold og overgreb skal være specialuddannet i præcis de fagområder. En almindelig sagsbehandler er ikke uddannet og trænet til at vurdere de ofte komplekse dynamikker i sager med vold og overgreb. Derfor skal personalet – uanset om systemet fortsætter i SF regi eller det hedder noget andet, så skal ALLE, sagsbehandlere, jurister, børnesagkyndige (uanset om psykolog eller socialrådgiver) OG dommere foruden kommunes personale efteruddannes indenfor vold, overgreb og misbrugs problematikker.
Retssikkerheden i fokus
Systemet skal give beskyttelse af personlige oplysninger, så hemmelig adresse eksempelvis ikke lækkes, hvis en kvinde lever i skjul. Polititilhold skal overholdes. Fejl vedrørende disse ting skal minimeres.
Møder med modparten skal altid være frivillige.
Oplysninger fra konflikthåndtering i Familiehuset kan ikke ignoreres, som regeringens forslag lægger op til, men skal behandles som alle andre oplysninger, man får kendskab til. Den skærpede underretningspligt og pligten til at gribe ind ved trusler og andre ulovligheder kan ikke sættes ud af kraft.
Sager skal undersøges til bunds fra begyndelsen og være systematisk belyst inden de eventuelt kommer for retten. Børn er forskellige og har brug for at beslutninger om barnet afspejler barnets egne ønsker og behov.
Afsluttende opfordrer vi til, at man holder sig barnets rettigheder for øje, som udtrykt i Børnekonventionen, følger Istanbulkonventionens anbefalinger til forebyggelse af vold imod kvinder samt respekterer de grundlæggende menneskerettigheder, som giver det enkelte menneske nogle frihedsrettigheder til fx at vælge sin egen familieform og som giver kvinder retten til at blive skilt, være mødre for deres egne børn, være beskyttede som Cedaw-konventionen foreskriver og som beskytter individets ret til privatliv og frihed fra overdreven statslig kontrol.
Foreningen Mor, den 11. august 2017
Nanna Gersov, Hanne Rix, Charlotte Krohn og Charlotte Dornak