mar 20

Høringssvar ang. forslag til lov om ændring af lov om børne- og ungeydelse

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

lovgivningogoekonomi@skm.dk og RC@skm.dk

j.nr.2018 – 443

  1. marts 2019

FORENINGEN MORs høringssvar ang. forslag til lov om ændring af lov om børne- og ungeydelse

Foreningen Mor:
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check)

Lovforslaget vil gennemtvinge en ligedeling af børne- og ungeydelsen, så den fra 2020 som udgangspunkt skal udbetales med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne – uanset om de er samboende eller ej. Er der alene en forældremyndighedsindehaver, skal hele børne- og ungeydelsen dog udbetales til denne.

Ændringen begrundes af regeringen med  at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for nutidens familiemønstre. Til det vil vi i Foreningen Mor gerne indvende, at det i stedet burde være barnet, som udbetalingsreglerne tog hensyn til og at pengene burde følge barnet og bopælsforælder, det vil sige tilfalde barnets egentlige hjem. Dette har ikke noget med køn at gøre, da det er individuelt, hvem der er bopælsforælder.

Det er ofte netop barnet, som risikerer at komme i klemme i forbindelse med forskellige familiemønstre, som ofte tager udgangspunkt i forældrenes egne behov. Vi anerkender, at alle familieformer skal respekteres, men mener ikke at det skal ske på bekostning af hensynet til barnet. Pengene burde derfor hellere som nævnt følge den primære forælder, som ofte hårdt behøver dem frem for at blive delt ud til forældrene som var det børn, man gav gaver.

Med de nye udbetalingsregler vil regeringen sikre, at forældremyndighedsindehaverne ligestilles i relation til udbetalingen af børne- og ungeydelsen. Imidlertid sikrer de ikke, at pengene følger barnet, da dette at  have del i forældremyndigheden ikke siger noget om hvordan ansvars- og opgavefordelingen reelt er imellem forældrene.

Af hensyn til barnet bør det være et fast princip, at ret og pligt følges ad således, at pengene til barnet gives til den af forældrene, som reelt bærer hovedansvaret og er primær omsorgsperson og derved har den bedste føling med barnet og dets behov.

Det er på denne måde, det bedst sikres, at barnet får gavn af pengene på den mest hensigtsmæssige måde, hvor de grundlæggende behov går forud for ting som ikke har lige så stor betydning. Fx er det som regel vigtigere for et barn at kunne blive boende i sit hjem frem for at få en ny ekstra cykel hos samværsforælderen.

Vi frygter, at princippet om ligedeling vil medføre at mange forældre, som bærer det egentlige ansvar for barnet, vil komme i en mere presset situation mens en del samværsforældre med færre nødvendige udgifter til barnet blot vil få sænket deres udgifter og øge deres generelle rådighedsbeløb, som andre end barnet i sidste ende vil nyde godt af.

En kvinde har skrevet dette til os:
” Det forslag, hvis det bliver gennemført, og det gør det jo desværre nok, vil kun afføde endnu mere konflikt i de sager der i forvejen kører med højkonflikt, desuden vil det afføde, at rigtig mange ønsker en deleordning på grund af økonomien og det er måske ikke altid lige hensigtsmæssigt. Jeg har selv været på SU i tre et halvt år, jeg ville under ingen omstændigheder have kunnet undvære halvdelen af børnechecken, og lige nu er jeg på dimmitendsats, og kan stadig ikke undvære noget af børnechecken. Er sikker på, der sidder masser af enlige derude, der er i samme situation som mig.”

En anden har gjort opmærksom på denne problemstilling:
” I tilfælde hvor barnet opholder sig på efterskole, er det af afgørende betydning hvem af forældrene, der afholder udgifter hertil. Den forælder som afholder udgifter til efterskoleopholdet afholder størstedelen af udgifterne til forsørgelsen af barnet i den periode, hvor barnet opholder sig på efterskolen. Udgangspunktet bør derfor være,  at den forælder som ikke afholder udgifter til efterskoleopholdet ikke kan anses for i tilstrækkelig grad at opfylde barnets konkrete forsørgelsesbehov.”

Ifølge lovforslaget gælder disse principper: Fravalg af ligedeling. Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, kan ligedeling ifølge lovforslaget fravælges ved enighed og i tilfælde, hvor barnet overvejende bor hos en af forældremyndighedsindehaverne.

Her vil vi gerne spørge om følgende:

Når samvær er ikke eksisterende eller sparsomt, og ikke nedskrevet men aftalt mundligt, hvad så?

Hvordan står man som bopælsforældre hvis samværsforældre i en aftale har fx 7/7 eller 9/5 men konsekvent ikke overholder aftalen, men blot på papir holder aftalen udelukkende for at vinde økonomisk på det?

Hvordan sikrer man at der ikke ansøges om øget samvær udelukkende pga penge? Så vidt v husker står der man kan ikke tvinge samværsforældre til samvær”
Men hvis man ikke kan tvinge samværsforældre til at påtage sig ansvaret, hvordan kan man så forsvare at dele ydelsen?

Konkret foreslår vi derfor følgende ændring af lovforslagets stk. 2., hvor der i dag står:
Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, udbetales hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis
1) begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige herom, eller
2) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne

 

Dette vil vi gerne have ændret til denne formulering:

 

Stk.2 2)

Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, deles hele ydelsen hvis
2) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 7 ud af 14 dage hos denne.

 

På denne måde bliver det samværsforælderen, som skal føre bevis for at opnå penge og ikke bopælsforælderen. Tallet 7 kan ændres til 8 eller 6. Vi mener dog, at der i givet fald først bør deles lige, når barnet også er lige meget hos begge. I modsat fald kan bopælsforælder stå med en urimelig stor del af ansvaret, mens samværsforælder kan hæve pengene i kraft af en samværsordning, som måske endda i praksis ikke bliver efterlevet.

MAN ”GLEMTE” AT HØRE RELEVANTE INTERESSENTER
Foreningen Mor finder ikke, at det foreliggende lovforslag er tilstrækkeligt gennemarbejdet til at det vil være forsvarligt at gennemføre de påtænkte lovændringer 1.1.2020. Vi mener at lovforslagets konsekvenser for børnefamilierne bør kortlægges bedre og at der er brug for en bredere samfundsmæssig diskussion, hvor alle relevante interessenter indkaldes til drøftelser på baggrund af udførlige analyser af hvad en omlægning af børne- og ungeydelsen vil have af konsekvenser for forskellige grupper af børn, herunder især de børn, hvis husstandsindkomst kan forventes at blive påvirket negativt af en halvering af den børne- og ungeydelse, der hidtil har indgået i deres indkomstgrundlag. I mange tilfælde er der tale om lavindkomstfamilier, som mister betydelige beløb. Disse familier bør have en rimelig frist til at omstille sig til så væsentligt ændrede forhold. Det får de ikke, hvis datoen for lovens ikrafttræden ikke rykkes til et væsentligt senere tidspunkt end 1.1.2020.

Vi undrer os over at vi ligesom en lang række andre relevante organisationer som fx Børnerådet, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre og Landsforeningen Børn og Samvær slet ikke har fået dette lovforslag sendt i høring modsat hvad vi plejer. Vi ved ikke hvordan denne fejl er opstået, men vi mener den bør rettes op på den måde, som vi har skitseret.

I forbindelse med den brede debat om et samlet familieretligt system blev det klart præciseret, at debatterne kun handlede om de organisatoriske ændringer og ikke om økonomi. Derfor undrer det os, at man undlod at indkalde til dialogmøder og lignende forud for den meget omfattende ændring af lovgivningen om børne- og ungeydelsen, som man nu vil gennemføre og som vil betyde at kvinder og mødre kommer til at miste i størrelsesordenen 7 mia. kr.

 

Vi undrer os over de manglende konsekvensberegninger og den overfladiskhed, hvormed man præsenterer et forslag, som vil berøre så mange mennesker og som vil gå ud over en af de grupper, vi virkelig burde prioritere, nemlig børnene samt sætte den økonomiske ligestilling imellem kvinder og mænd årtier tilbage.

Lovforslaget vil efter vor opfattelse kunne gå ud over sårbare grupper af kvinder, herunder kvinder uden egen indtægt, udenlandske kvinder, som er familiesammenført hertil, syge kvinder, handicappede kvinder, kvinder med fødselsdepression og fødselsskader og kvinder, som har været ofre for vold blot for at nævne nogle eksempler. Vi mener at man i forarbejdet til loven burde have kortlagt virkningerne for netop sådanne grupper og have kortlagt, hvilke grupper, der kan komme i klemme.

 

TILBAGEBLIK PÅ 00-ERNE

I øvrigt er det ikke første gang, man med henvisning til ”moderne familiemønstre” ødelægger en eksisterende hensigtsmæssig og gennemtænkt ordning på familieretsområdet. Sidst man ændrede arveloven i Anders Fogh Rasmussens regeringstid begrænsede man børns arveret ved den ene forælders død fra at have været 2/3 til nu kun at være halvdelen, som så yderligere kan halveres, hvis der laves testamente, som begrænser barnets eller børnenes arveret til kun at omfatte tvangsarv.

For børn hvis forældre stadig er sammen har det ikke praktisk betydning, da det hele jo ”bliver i familien”, dvs. at når begge forældre er borte, arver børnene det hele. Og for forældrene var børnenes højere arveandel i tidligere lovgivning heller ikke noget problem, da enken jo kunne sidde i uskiftet bo. De ændrede arveregler betød, at børnene blev dårligere sikret arvemæssigt, når den ene forælder giftede sig med en ny partner. Netop disse børns forhold var der taget højde for tidligere. Og netop disse børn havde mest brug for at man fastholdt de arveregler, som bedst kunne holde børnene skadesløse, når en af deres forældre fandt sig en ny partner.

Det skal tilføjes, at det var på samme tid, at forældreansvarloven af 2007 blev vedtaget med fine ord om at det var for barnets bedste. Men man stjal altså af børnenes arveret på samme tid. Derfor klinger det hult, at det skulle have været  børnenes bedste, man handlede ud fra.

Forældreansvarsloven fra 2007 såvel som lovforslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen er begge resultater af Foreningen Fars lobbyarbejde samt det faktum, at politikerne åbenbart er meget lydhøre overfor ønsker fra den kant. Ligestilling ses kun fra deres synsvinkel. Ikke fra kvinders synsvinkel.

Kvinder og børn betaler prisen i form af ringere levevilkår, som nu står til at blive yderligere forværret. Der er i dag kvinder, som sidder fanget i relationer med mænd, som de ikke kan slippe ud af, fordi det sociale sikkerhedsnet er for ringe og bliver udhulet og fordi fædrerettighederne er så stærke, at en kvinde kan være tvunget til at leve med psykisk vold og tyranniske forhold af hensyn til sine børn, som hun ellers ikke kan beskytte og risikerer at miste.

BETRAGTNINGER FRA FORFATTEREN SUSANNE STAUN

Til sidst vil vi gerne perspektivere vores høringssvar ved at bringe citater om lovforslaget fra forfatten Susanne Staun’s blog fra fredag den 15. marts 2019

7 milliarder fra mor til far – nej tak

I disse dage er lovforslaget om børne- og ungeydelsen  –– altså den, der automatisk udbetales hver 3. måned –– til høring.

Lovforslaget er ét element i den politiske aftale om et nyt skilsmissesystem, som et bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år, og det store nye i lige dénne åbenbaring er, at ydelsen ikke længere skal tilfalde mor, men nu skal deles ligeligt mellem forældrene. Det er nemlig ikke ligestilling, når nu både mor og far bruger mere tid på børnene, selvom de faktiske forhold i den industri viser, at selvom far bruger mere tid på børnene, bruger mor endnu mere tid:

Lovgivningen er gammeldags, hedder det, og skal moderniseres, så den afspejler måden, hvorpå tingene foregår i dag.

Desværre foregår tingene på familieområdet, som de har foregået de seneste 30 år –– med et voksende antal deleordninger som eneste undtagelse. Mor passer stadig ungerne og står for hjemmet, tager barselsorloven, barnets første sygedag og indretter i det hele taget sit liv efter barnet eller børnene. Dette indbærer bl.a., at hun søger mod arbejdspladser med børneforståelse og plads til deltid, og sådanne arbejdspladser findes altså hyppigst i det offentlige, hvor lønnen er lige så dårlig, som børneforståelsen er høj.

Sidste år viste en undersøgelse, Children and Gender equality: Evidence from Denmark, at mødre har et lønefterslæb på 20% i forhold til fædre –– et lønefterslæb, som kvinder uden børn altså ikke har.

Og lønefterslæbet er vedholdende:

Når mænd bliver fædre, øger de deres arbejdstid, pendler længere, og deres indkomst stiger. Når kvinder bliver mødre, så falder deres arbejdstid, de pendler mindre og forskellen mellem deres og mændenes indkomster vokser. Det dokumenterer Kvinfo ved hjælp af Danmarks Statistik.

Det har derfor meget lidt med ligestilling at gøre, når man økonomisk ligestiller to så økonomisk forskellige størrelser som fædre og mødre.

Og lovforslaget er lanceret som et ligestillingsprojekt. Dette står i sær kontrast til hovedbudskabet i den nye familiepolitiske tænkning, hvor barnets tarv –– omsider og i hvert fald på papiret –– står i centrum.

Adspurgt om, hvordan denne del af den politiske aftale skal komme barnet til gode, svares der, at det skal dæmme op for konflikter om økonomi. Men det er meget svært at se, hvordan aftalen skal kunne gøre det, særlig taget i betragtning, at der heller ikke er ligestilling inden for fædres og mødres forbrugsmønstre. Undersøgelser viser nemlig, at fædre, der modtager “velfærdsgoder” fra det offentlige i højere grad bruger pengene på sig selv, mens mødre i højere grad bruger dem på barnet. Så her er der helt nye, uopdyrkede marker, hvor helt nye skænderier kan trives. ”

Med venlig hilsen

Foreningen Mor

foreningenmor@foreningenmorogbarn.dk

https://www.facebook.com/foreningenmor/

https://www.facebook.com/groups/ForeningenMor/

http://www.foreningenmorogbarn.dk

Læs de officielle detaljer om høringen herunder høringsbrevet, høringslisten, et resume af lovforslaget og selve lovforslaget:
Høringsdetaljer

Læs hele forfatteren Susanne Stauns artikel:
7 milliarder fra mor til far – nej tak

Læs hele Foreningen Mors høringssvar:

Skatteministeriet

Skriv et svar

Your email address will not be published.