aug 24

Høringssvar fra Foreningen Mor 24.8.2018

Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att. Maria Schultz  masz@sm.dk

Cc  familier@sm.dk

 

  1. august 2018

 

Høringssvar fra Foreningen Mor

vedrørende Høring over udkast til forslag til lov om Familieretshuset og forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven), sagsnr. 2017 5024

FORENINGEN MOR takker for at være blevet indbudt til at deltage i høringsprocessen og hilser velkommen, at der har været en lang forudgående proces siden 2016 forud for dette lovforslag, hvor mange har haft mulighed for at deltage. Vi oplever at der er blevet lyttet og glæder os over den nye formålsparagraf i forældreansvarsloven og andre gode tiltag, men har dog også en række kritikpunkter og forslag.

Vi er en organisation med 2.400 medlemmer, som siden 2015 har arbejdet for at styrke kvindens anseelse og rettigheder i rollen som mor og øge respekten for den enkelte kvindes frie og personlige valg og prioriteringer i livet.

Vi afgav i efteråret 2016 høringssvar til regeringens oplæg ”Et system for skilsmissefamilier” og har i august 2017 deltaget i dialogmøde om et nyt familieretligt system. Alle vore høringssvar kan læses på vores hjemmeside www.foreningenmorogbarn.dk.

Derudover kommenterer vi løbende på aktuelle emner på vores facebookside: https://www.facebook.com/foreningenmor, hvor der er mulighed for debat. Derudover har vi en stor selvhjælpsgruppe foruden mindre mere specialiserede grupper.

Vi er en ny forening i udvikling og har fra vi afgav vores første høringssvar i 2016 og til nu to år efter fordoblet vores medlemstal. Vi mærker et stort behov for den hjælp, vi yder samt en løbende medlemsfremgang og stort engagement hos vore medlemmer. Vi håber på denne baggrund på lydhørhed for vore tanker og synspunkter i dette høringssvar, som vi vil præsentere i det følgende.

HØRINGSSVAR fra FORENINGEN MOR  24.8.2018

  1. FORMÅLSPARAGRAF
    ”Det foreslås, at der i § 1 i forældreansvarsloven indsættes en formålsbestemmelse, der som et generelt princip fastslår, at i alle forhold, som er omfattet af forældreansvarsloven, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.
    Med den foreslåede nye formålsbestemmelse understreges det, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række både for forældremyndighedens indehaver og for Familieretshuset og Familieretten, når der træffes beslutninger om barnets forhold.”

– I Foreningen Mor glæder vi os over den nye formålsparagraf, som har omsorgen for barnet i centrum.

 

  1. FAMILIERETTEN, BARNETS BESKYTTELSE MOD VOLD
    ”Med forslaget får borgerne mulighed for at få alle familieretlige sager behandlet af domstolene. Hensynet til barnet gøres til det vigtigste hensyn i forældreansvarsloven, og barnets ret til beskyttelse mod vold m.v. fremhæves.”

– Foreningen Mor mener, at domstolsbehandling giver øget retssikkerhed, men er betænkelig ved de meromkostninger, det giver for borgerne. Vi ønsker en belysning af, hvad omkostningerne vil være under forskellige scenarier samt en ligestillingsmæssig vurdering heraf.

Endvidere ønsker vi at der overvejes løsninger, så kvinder og mødre ikke diskrimineres på baggrund af særlige fysiske, sundhedsmæssige og økonomiske omstændigheder ved graviditet, fødsel, barselshvile og spædbarnspleje samt amning.

Vi mener, at lovgivningen bør tage højde for at mor og barn behøver ro og tryghed før og efter fødslen og skærme mor og barn mest muligt. Det bekymrer os, hvis kvinder skal stresses med retssager under graviditet, indlæggelse på sygehus samt amning. Dette kan også gå ud over barnet.

Vi frygter, at mænd vil kunne vinde forældremyndighed og bopæl i kraft af at mænd ofte er ældre end kvinder, når de får børn og dermed fremstår stærkere i en retssag i kraft af at have mere erfaring, en mere sikker og etableret økonomisk, social og boligmæssig situation samt det faktum at deres krop ikke har været igennem de belastninger og risici, som kvindekroppen præsterer ved at bære og føde et barn. Vi frygter, at de kriterier, som bliver afgørende, ikke kommer til at modsvare barnets bedste.

Med hensyn til bestemmelsen om at børn skal beskyttes imod at blive vidne til vold frygter vi, at voldsramte kvinder derved bliver straffede for at være voldsofre ved at blive frataget deres barn.

I forvejen er det sådan, at politiet skal informere de sociale myndigheder, hvis en mor anmelder vold. Det har som sideeffekt at mange mødre derved oplever yderligere belastninger i form af kontrol og overvågning fra kommunens side samt trusler om at barnet tvangsfjernes.

Der er også en chikanemulighed i dette, idet man anonymt kan anmelde en mor for at være voldsoffer, hvorefter det kan bruges imod hende i en forældremyndighedssag.

Endelig betyder sammenkædning af at være voldsoffer med at være “dårlig mor” at der skabes en frygt for at anmelde og søge hjælp imod vold, hvorved både mor og barn lades i stikken frem for at blive hjulpet.

 

  1. VOLDSOFRE BEHØVER IKKE MØDES MED DEN ANDEN PART
    ”Det tydeliggøres også, at en part ikke er forpligtet til at deltage i et møde med den anden part i en forældreansvarssag eller i en vilkårsforhandling, hvis den anden part har udøvet vold, eller der er mistanke herom.”

Foreningen Mor ser denne bestemmelse som et tveægget sværd. På den ene side medvirker bestemmelsen til, at eventuel partnervold kommer frem i lyset og indgår i sagen, hvilket vi finder meget væsentligt. Men på den anden side er alle voldsofre ikke klar til at tale om volden endnu, når disse møder afholdes. Derfor så vi hellere, at der ikke blev krævet en begrundelse for at man ikke ønsker at mødes med modparten i en forældreansvarssag eller i en vilkårsforhandling i familieretshuset.

Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at en kvinde nær var blevet knivdræbt af manden under et møde i statsforvaltningen samt at en advokat er blevet dræbt i fogedretten. Vi mener derfor at det bør være op til den enkelte at bestemme, om man ønsker at møde den anden part personligt. Hadet og konflikterne kan desværre være så stærke, at det koster menneskeliv.

  1. FULDBYRDELSE AF FORÆLDREANSVAR
    ”Kriterierne for fuldbyrdelse af forældreansvar ændres, sådan at dette alene kan ske under hensyn til barnet og til varetagelse af barnets bedste. Endvidere må der ikke være grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Familieretshuset.”

Foreningen Mor anerkender, at det i nogle tilfælde kan være problematisk, når børn med magt fra myndighederne bliver taget fra den ene forælder og overgivet til den anden for at efterkomme en beslutning truffet af myndighederne eller familieretten om hos hvem barnet skal være. Vi mener imidlertid at alternativet, hvor myndighederne er meget tilbageholdende og på baggrund af ulovlig tilbageholdelse lader barnet forblive hos den person, som de facto har bortført barnet, er værre.

Dermed belønner man jo selvtægt og gør rettens beslutninger ugyldige og hjælper ikke barnet ud af situationen. Jo mindre barnet er, desto mere pinefuldt kan det være at blive holdt væk fra familie, søskende og en primær omsorgsperson.

Det sker desværre oftere og oftere, at børn under et år tilbageholdes af faderen i uger eller endda måneder uden at moderen med myndighedernes hjælp får barnet tilbage. Ud fra vore oplevelser hos Foreningen Mor er børns behov ikke, at der skal være mere vilkårlighed og selvtægt angående hvor de skal være. Der er brug for, at myndighederne bliver bedre til at hjælpe børn hjem, når fx en samværsforælder ikke vil aflevere barnet tilbage.

Vi anerkender, at en forælder kan have grunde til at tilbageholde barnet, som vedrører barnets sikkerhed. Dette mener vi kunne være en betingelse for, at man kan undlade at gribe ind overfor ulovlig tilbageholdelse af et barn.

Hovedreglen bør være, at barnet har ret til, at dets rettigheder bliver sikret og at retskendelser bliver fulgt og håndhævet. Børn kan lide skade, når ikke der handles hurtigt nok. Vi advarer imod, at lovgivningen gøres for tung og bureaukratisk. At skulle vente på hjælp, som man akut har brug for, men ikke får, kan være meget lidelsesfuldt – ikke mindst for et barn, men også for forældre.

Hvad angår bøder som middel til at få en forælder til at aflevere barnet til den anden mener vi, at det kan gå ud over barnet, at der påføres en forælder disse udgifter. Derudover vil det ramme socialt dårligt stillede forældre hårdere ligesom det vil virke som en hårdere straf for kvinder end for mænd generelt betragtet, da kvinders indkomster generelt er lavere.

 

  1. POLITIETS MAGTANVENDELSE
    ”For at skåne barnet ved fuldbyrdelsen gøres det muligt kortvarigt at tilbageholde en forælder, der ikke efterlever en afgørelse eller aftale om forældreansvar.”

– Foreningen Mor mener ikke, at det indebærer nogen lettelse for et barn, at dets mor eller far udsættes for fysisk magtanvendelse og frihedsberøvelse fra politiets side, for det fritager jo ikke barnet fra også at blive udsat for fysisk tvang, hvis det modsætter sig at skulle hjem til den anden forælder. Med denne metode udvider man bare brugen af tvang, hvilket ikke virker særlig sympatisk.

Vi mener at en sådan fremgangsmåde kan fremkalde nogle ydmygende situationer, som vil kunne føles meget krænkende og som vil kunne fremkalde stærke reaktioner både hos de, som udsættes for en sådan anholdelse samt hos vidner til dette.

Vi anerkender ikke, at myndigheder skal kunne tilbageholde en forælder idet vi anser det, der bliver foreslået, for at være en regulær anholdelse. I så fald bør anholdte have en sigtets rettigheder. Vi lever ikke i en politistat og vi mener ikke, at det, der lægges op til her, er et retssamfund værdigt.

 

  1. DELT BOPÆL VED SAMLIVSOPHØR
    “Endvidere skal barnet som udgangspunkt have delt bopæl i tre måneder efter samlivsophævelsen. I den periode kan der som udgangspunkt ikke rejses sag om barnets bopæl.”

Foreningen Mor mener at indførelsen af begrebet ”delt bopæl” indebærer flere ulemper end fordele og er med til at komplicere lovgivningen til skade for retssikkerheden. Vi forstår godt intentionen om at gøre perioden efter et samlivsbrud mere blid for barnet og forældrene.

En alternativ løsning kunne være, at man tillod at der kunne rejses sag om bopæl, men at sagen først blev behandlet efter en forlænget frist på eksempelvis tre måneder. Derved ville den anden forælder ikke blive udsat for så stort et pres i løbet af kort tid og familien ville få det ønskede pusterum.

Helt generelt vil vi gerne advare imod at man indfører delt bopæl i lovgivningen, da det vil skabe mindre klarhed om barnets retsstilling og hvem der har hvilke rettigheder og pligter, herunder betaling af institutionsplads og fornødenheder til barnet og hvem der har ret til hvilke ydelser. Bureaukratiet omkring skilsmissefamilier vil vokse og dermed også hvad der kan konfliktes om.

Denne udvikling gavner på ingen måde barnet. Derudover kan delt bopæl også blive brugt til besparelser på børneområdet, sådan at der fx skal betales mere for en institutionsplads, hvis den mere velstillede forælders indkomst skal med i beregningsgrundlaget. Endvidere frygter vi at det vil trække tæppet væk under enlige forældres økonomi til skade for barnet.

 

  1. SKJULT FÆLDE I AFTALE OM DELT BOPÆL
    Hvis et par indgår aftale om delt bopæl for barnet kan der indgå andre deltaftaler, som bliver indgået uformelt. Alligevel vil en aftale om hvor langt parterne må bo fra hinanden kunne have den konsekvens, at den som alligevel flytter længere væk herefter vil miste bopælsretten til den anden alene af denne årsag. Det vil kunne ske uden at denne konsekvens er indskrevet i aftalen.

Det mener vi ikke er rimeligt. Det vil jo betyde, at den, som kender denne lille finte i loven vil kunne snøre den anden forælder. Vi finder det heller ikke sagligt eller til barnets bedste, at bopæl afgøres ud fra et enkelt kriterium og ikke ud fra hvad der samlet er bedst for barnet. På denne baggrund foreslår vi, at denne tekst UDGÅR af lovforslaget:

”§ 18 a Stk. 2. Har en forælder bragt en aftale om delt bopæl til ophør, fordi den anden forælder ved en flytning af sin bopæl ikke har overholdt betingelser i aftalen om den geografiske placering af forældrenes bopæle, og sker ophøret inden for 1 måned efter den anden forælders flytning, har barnet bopæl hos den forælder, der har overholdt aftalen.”

 

  1. AFTALE OM AT BARNET SKAL HAVE DELT BOPÆL
    ”Forældre med fælles forældremyndighed får mulighed for at aftale, at deres barn skal have delt bopæl med den virkning, at de skal være enige om alle beslutninger vedrørende barnet.
    § 18 a. Forældre, der har fælles forældremyndighed, kan aftale, at barnet har delt bopæl, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt. Aftalen ophører, når den ene forælder meddeler det til den anden forælder. Barnet har dog efter ophør af aftalen fortsat delt bopæl, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt., indtil forældrene har indgået en aftale om barnets bopæl, eller der er truffet afgørelse om barnets bopæl efter §§ 17 eller 26, jf. dog stk. 2.”

Foreningen Mor mener ikke at det tjener barnets interesser ikke at have en fast bopæl idet vi mener, at det er et grundlæggende menneskeligt behov at have et fast hjem, hvor man hører til. Det er kun de færreste voksne, som ønsker at bo mere end et sted permanent.

Børns tryghedsbehov og tilknytningsbehov til deres forældre og søskende er endnu større. Hele vores samfund er bygget op omkring, at alle har en bestemt bolig og kan kontaktes derigennem.

Voksne kan ikke have mere end en enkelt folkeregisteradresse. På den baggrund virker det som absurd ligemageri at dele et barns bopæl imellem to forældre. Vi mener det er imod barnets interesse og dermed i modstrid med hele formålsparagraffen i forældreansvarsloven, som betoner at det er barnets interesser, der går forud for forældreinteresser.

Vi mener at dette at have et hjem, en fast adresse, ét sted, man hører til og som er ens eget, en tryghedsbase er tæt knyttet til hele barnets identitet, fordi vi definerer os ud fra hvor vi bor og kommer fra. Det er helt fundamentalt at have et navn og en adresse. Berøver man barnet retten til at have sin egen adresse, er man efter vores opfattelse tæt på at bryde med Børnekonventionens artikel 8.

Artikel 8
1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.
2. Hvis et barn ulovligt berøves en del af eller hele sin identitet, skal deltagerstaterne yde passende bistand og beskyttelse med henblik på hurtigt at genoprette barnets identitet.

Endvidere mener vi det krænker barnets privatliv, hvis det skal identificeres på baggrund af to adresser frem for en. Dette vil automatisk give flere et unødigt stort indblik i barnets private forhold. Derved udsættes barnet for diskrimination i forhold til andre børn samt en stigmatisering som skilsmissebarn.

 

  1. REFLEKTIONSPERIODE I TRE MÅNEDER
    “Ægtefæller med fælles barn under 18 år, der ønsker skilsmisse uden forudgående separation, har ikke adgang til direkte skilsmisse og skal igennem en refleksionsperiode på tre måneder, i hvilken de skal gennemføre et obligatorisk digitalt forløb”

– Man bør være opmærksom på, at skilsmisse kan være en meget stor livskrise for et menneske. I den situation er det ikke hensigtsmæssigt, at pålægge mennesker forpligtelser til et digitalt forløb, hvor man forhindrer dem i at opnå den ønskede skilsmisse, hvis ikke man gør bestemte ting, systemet kræver. Samfundets tilbud bør være frivillige og man bør have respekt for borgernes privatliv.

 

  1. ÆGTEFÆLLEBIDRAG
    I § 53 stk 2 anmoder vi om, at man tilføjer ” såfremt omstændighederne taler derfor.”, så der kommer til at stå: ”Afgørelse om bidragets størrelse kan ændres såfremt omstændighederne taler derfor.”

Årsagen er at denne formulering står i loven i dag og at vi ønsker den bibeholdt, så ægtefællebidrag ikke uden videre kan ændres vilkårligt. Disse bidrag har fortsat betydning for den økonomisk svage part i en skilsmisse og vi ønsker ikke at denne bestemmelse, som gavner ligestillingen imellem kønnene, bliver udhulet mere end hvad der allerede er sket. Vi kender i Foreningen Mor til mange fraskilte kvinder, som sidder i en økonomisk hård situation mens den tidligere ægtemand nyder godt af et væsentligt højere leveniveau.

 

SUPPLERENDE FORSLAG:

 

  1. VÆK MED 10 MÅNEDERS REGLEN!
    Foreningen Mor foreslår, at følgende udgår af Forældreansvarsloven:
  • 6, Stk. 3. Har forældrene været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, har de fælles forældremyndighed.
  • 7, Stk. 3. Anses en mand for far eller en kvinde som medmor til barnet ifølge anerkendelse eller dom, har forældrene fælles forældremyndighed, hvis de har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.

Begrundelse: Vi mener ikke at man automatisk skal dele forældremyndigheden blot fordi man har boet sammen i en bestemt periode, når man ved barnets fødsel ikke længere bor sammen. Når man er gået hver til sit, betyder det jo som regel, at man ikke mere vil være et par – måske fordi man danner par med en anden. Der kan også være alvorlige ting som vold mod den gravide på spil eller at kvinden under graviditeten ikke har oplevet, at manden var den støtte, som en far burde være. Derfor finder vi disse bestemmelser uhensigtsmæssige. En mor har skrevet dette til os:

” Jeg har oplevet hvad en biologisk far kan lave af ravage så den nyfødte og moderen ikke får den ro de har behov for. Det bør være at forældremyndigheden tilfalder moderen hvis de kommende forældre er flyttet fra hinanden inden barnets fødsel med mindre moderen ikke magter forældrerollen.”

 

  1. RET OG PLIGT i forbindelse med SAMVÆR
    Foreningen Mor noterer sig, at samværsresolutioner fremover vil kunne afgøres i familieretten. Vi foreslår i den forbindelse, at samværsforælderen får pligt til at overholde disse aftaler på lige fod med bopælsforælderen og at manglende overholdelse sanktioneres med eksempelvis tab af ret til samvær eller indskrænkning i hvor meget samvær, der skal være fremover.

I forvejen er der mange sanktionsmuligheder overfor bopælsforælderen. Men set fra barnets synspunkt er det vel i virkeligheden værre, når samværsforælderen svigter, da det jo kan være udtryk for nedprioritering af barnet. Sådanne svigt kan ramme barnet på selvværdet.

En anden ulempe ved manglende overholdelse af aftaler er at det kan gå ud over den anden forælders andre forpligtelser, herunder i forhold til at passe arbejde og dermed betyde indkomsttab for familien til skade for barnet. Derfor er det uholdbart, at myndighederne ser igennem fingre med disse ting og ikke hjælper den familie, som lider under misligholdelse af aftaler.

 

  1. SAMVÆRSFORÆLDRE BØR KONTROLLERES PÅ LIGE FOD MED BOPÆLSFORÆLDRE
    Kravene til samværsforældre bør skærpes, så begge forældres forhold indgår, når en kommune udfører børnefaglig undersøgelse i henhold til Servicelovens § 50. Hvis man kun undersøger forholdene hos den ene forælder, fås ofte ikke et retvisende billede. Man bør også se på, hvor barnet reelt opholder sig på samvær og undersøge forholdene der, hvis der er behov for det.

Der bør også defineres krav om hvad der kræves for at barnet kommer på samvær med overnatning, fx om barnet har sin egen seng, tilstrækkelig omsorg og tryghed, mulighed for at lave lektier og passe fritidsinteresser og mulighed for privatliv.

 

  1. AFSKÆRMNING AF BØRN FRA STOFMISBRUG
    Foreningen Mor ønsker at der i højere grad kontrolleres for påvirkning af stoffer og alkohol, så mistanke om misbrug bliver afklaret af hensyn til barnet.

 

  1. AFSKÆRMNING AF BØRN FRA KRIMINELLE
    Foreningen Mor efterlyser hermed klare kriterier for, hvornår en forælder bør afskæres fra forældremyndighed og samvær. Vi hilser velkommen, at man vil indføre, at er man dømt for seksuelle overgreb mod børn, så kan man ikke få samvær med sit barn eller del i forældremyndigheden. Det er vi helt enige i. Derudover foreslår vi, at følgende får samme virkning:
    vold mod mor før under og efter fødslen
    vold eller overgreb imod barnet
    drab
    cyberstalking, fx at man ”efterlyser” barnet eller den anden forælder på Internettet og derved krænker privatlivet ved at sprede rygter og lave en ”shitstorm” imod den anden.

Vi foreslår også, at når en forælder afskæres fra et barn på grund af dom for en forbrydelse, skal heller ikke pårørende til denne forælder kunne opnå forældremyndighed og samvær. Det er nødvendigt for at beskytte barnet bedst muligt imod at skulle møde den, som begik forbrydelsen og for at barnet ikke skal vokse op i et miljø, som gerningsmanden var eller er en del af.

Især bekymrer det os, når børn, hvis far dræbte mor, vokser op med drabsmandens familie. Når man selv er forælder til en drabsmand har man i praksis vist, at man nok ikke er den mest egnede person til at tage sig af et barn, som er blevet moderløst som følge af hvad ens søn har gjort.

Ligeledes foreslår vi at børn afskærmes fra samvær med dømte kriminelle i fængslerne og at der i hvert fald ikke er noget samvær, når kriminaliteten vedrører personfarlig kriminalitet.

Generelt mener vi, at børn bør afskærmes fra kriminelle miljøer og at der bør laves exitprogrammer for kvinder, som ønsker at komme væk fra en kriminel nuværende eller tidligere partner. Samfundet hjælper disse kvinder alt for lidt, men er hurtige til at fordømme dem. Kvinder og børn benyttes også som redskaber til at resocialisere kriminelle og lades ofte i stikken. På den måde bliver nye generationer af børn oplært i kriminalitet og får ar på sjælen af en hård barndom.

 

  1. STOP FOR STRAFRABAT VED INCEST OG FAMILIEDRAB
    I sædelighedssager er alle forurettede automatisk beskyttet af et navneforbud. Det betyder, at hvis gerningsmanden har samme mellem- eller efternavn som offeret, bliver hans navn omfattet af et navneforbud. Det er ikke i orden.

Vi ønsker lovgivningen ændret sådan, at der er fuld offentlighed – uden undtagelser – om alle dømte kriminelle sådan, at disse personer kan identificeres og så de ikke er beskyttet af nogen tavshedspligt.

Vi ønsker et offentligt register over dømte pædofile. Vi ønsker fuld åbenhed om gerningspersoner – også når kriminaliteten er begået imod medlemmer af deres familie. De skal ikke have særlig strafrabat ved at deres identitet skjules for offentligheden.

Vi ønsker alle former for positiv særbehandling af personer, som begår kriminalitet indenfor familien afskaffet – herunder også politiets omtale af mænds drab på kvinder og børn som ”familietragedier”.

 

17, BEDRE FOREBYGGELSE AF DRAB PÅ KVINDER OG BØRN
Vi anmoder om at efterforskningen i sager om drab på kvinder og børn forbedres ved at der efterforskes dybere for at finde personer, som kan have tilskyndet til forbrydelsen eller undladt at prøve at forhindre den.

Drabsmandens pc og telefon undersøges bør altid undersøges – også når der er begået selvmord. Offerets pårørende bør få indflydelse på efterforskningen samt hjælpes igennem deres sorg og behandles med større værdighed og respekt.

Der bør systematisk indsamles viden, som bør formidles til offentligheden. Foreningen Mor ønsker deltagelse i en eventuel kommission, da vi løbende følger med på dette område og har forslag og ideer. En skærpelse af våbenloven kunne også være en ide.

 

  1. STALKING BY PROXY
    En del mødre oplever desværre falske underretninger til kommune og andre myndigheder og at der sendes skrivelser med mange – ofte usandfærdige – angreb og beskyldninger om dem til myndigheder, som de så får tilsendt i kopi igen og igen. Der må kunne findes løsninger, så myndigheder ikke medvirker til den type psykisk terror. Derudover bør det også få konsekvenser for personens rettigheder i forhold til barnet.

 

  1. DISKRIMINATION OG DOBBELTSTANDARDER
    Nogle mødre oplever at faderen til fælles møder får meget taletid uden at blive afbrudt og uden at der stilles kritiske spørgsmål og uden at der spørges ind til om moderen er enig. De kan føle sig magtesløse over at der kommer mange beskyldninger, som det kan føles uoverkommeligt at imødegå.
    Siger en kvinde direkte og med høj stemme ”det er løgn, hvad du siger”, risikerer hun at blive set i et dårligt lys som en, som ikke taler pænt. Derved er det svært for hende at forsvare sig selv og mødet bliver meget skævt og på mandens præmisser.
    Mænd, derimod, kan ofte uden videre lave drama og råbe op uden at der bliver stillet spørgsmål ved deres forældreevner.

Dette er et problem for mange, som myndigheder, som arbejder med disse ting, burde prøve at løse, hvad enten det er i familieretshuset eller i kommunen. Nogle forældre dominerer meget på sådanne møder. Derfor burde det – som vi har foreslået – være frivilligt, om man vil deltage i fælles

møder eller møde hver for sig.

  1. Til slut en bemærkning vedrørende LIGEVÆRD imellem forældre:
    Kvinder, som er samværsforældre, oplever sommetider at blive set som værende dårligere mødre. Den fordom kommer vi bedst til livs ved at slå fast, at man godt kan være LIGEVÆRDIGE forældre, selv om man ikke har de samme rettigheder uanset om man er mor eller far. Det, som er væsentligt, er at forældrene tilsammen har de bedste muligheder for at løfte forældreansvaret til gavn for barnet. Det håber vi den nye lov og kommende lovinitiativer vil bidrage til.

 

Med venlig hilsen

Nanna Gersov

Skriv et svar

Your email address will not be published.