dec 07

P-piller øger risiko for brystkræft

Kvinder mellem 15 og 49 år, der spiser p-piller, har en hormonspiral eller bruger anden hormonprævention, har i gennemsnit 20 procent øget risiko for at få brystkræft. Risikoen øges jo længere tid man benytter hormonpræparaterne og falder, når man ophører med at bruge dem.

Det viser ny dansk forskning, som torsdag den 7.12.2017 er offentliggjort i et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter New England Journal of Medicine.

55 kvinder ud af 100.000 mellem 15 og 49 år, som aldrig har brugt hormonal prævention, vil normalt i løbet af et år få brystkræft. Mens 68 ud af 100.000, der bruger hormonal prævention, udvikler brystkræft.

Dermed giver p-piller, hormonspiraler, minipiller, p-plastre, p-stave og p-ringe 13 ekstra tilfælde af brystkræft per 100.000 kvinder hvert år.

Studiet viser, at risikoen for at udvikle brystkræft stiger, jo længere tid kvinden har brugt hormonproduktet. Efter det første år er risikoen steget med ni procent, mens der efter ti års brug er en 38 procent øget risiko for brystkræft.

Studiet lægger sig i række af øvrige solide undersøgelser fra Rigshospitalet, der de senere år har kædet hormonprævention sammen med en øget risiko for depression, selvmord og selvmordsforsøg. Samtidig er det veldokumenteret, at lægemidlerne øger risikoen for blodpropper.

Hvis man ønsker at benytte en præventionsform uden hormoner, findes der blandt andet disse muligheder:

Kondom
Kobberspiral
Pessar
Femidom

 

Kilder:

Contemporary Hormonal Contraception and the Risk of Breast Cancer af Lina S. Mørch, Ph.D., Charlotte W. Skovlund, M.Sc., Philip C. Hannaford, M.D., Lisa Iversen, Ph.D., Shona Fielding, Ph.D., and Øjvind Lidegaard, D.M.Sci. i The NEW ENGLAND JOURNAL of MEDICINE, 2017.12.17

»Det mest solide studie til dato«: P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent af Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør og Ditte Ravn Jakobsen, journalist, Politiken.dk 2017.12.06

Ny dansk forskning: P-piller øger risikoen for brystkræft med 20 procent, DR.dk

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.