nov 17

Forældreansvarsloven presser flere små børn ind i deleordninger

Fra 2009 til 2013 er der sket en tredobling fra 10 procent til 30 procent i andelen af tre-årige skilsmissebørn, som lever i en deleordning jævnfør rapporten Udvikling i familieretlige konflikter af Mai Heide Ottosen fra SFI, som i dag har skiftet navn til VIVE.

Til sammenligning steg andelen af 15-årige børn i deleordninger kun fra 19 til 21 procent. Det kunne tyde på, at deleordninger især bliver pålagt de mindste børn, mens de større børn i højere grad får lov til at leve i et og ikke to hjem idet de har større indflydelse på egne forhold.

Vi ved i Foreningen Mor, at mange deleordninger sker på faderens ønske og imod mors ønske. Vi ved, at mange mødre tvinges til at sende deres små børn på overnatninger hos fædre meget mere, end de selv ønsker. Vi ved også, at mange mødre oplever tegn hos børnene på uro og utryghed i forbindelse med, at de overnatter ude i en meget tidlig alder.

Men vi ved også, at der er velfungerende deleordninger, hvilket vi også respekterer. Det er jo ikke sådan, at der kun skal være én bestemt form for forældreskab imellem skilte forældre, som er den eneste mulige. Børn er forskellige og har forskellige behov. Men det man kan frygte er, at en del børn kommer i klemme i en alder, hvor de har brug for at de voksne og samfundet træffer beslutninger på deres vegne, som skærmer og beskytter dem så de kan udvikle sig i tryghed og harmoni.

Tallene, som der er henvist til og de tilhørende grafer og en generel oversigt og problematisering kan læses her:

Udvikling i familieretlige konflikter

Mai Heide Ottosen, SFI 19. Maj 2016

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sou/bilag/289/1639087.pdf

 

Om sagerne før og efter Fal, forældeansvarsloven, som trådte i kraft 1.10.2007, står der blandt andet dette:

HAR SAGERNES KARAKTER ÆNDRET SIG?
Gennemgang af kataloger over tunge samværssager før og efter FAL (2001 hhv. 2011):

• Sagerne minder om hinanden (ofte tunge socialretlige aspekter, højt konfliktniveau,
mange afgørelser, ressourcekrævende sagsbehandling)
• Mange problemtyper er identiske (fx misbrug, psykiske problemer, sygdom, nedsat
forælderevne, vold & overgreb, kriminalitet, chikanøs adfærd osv.)

Men 2011-sagskatalog byder også på nye problemtyper:

• Knyttet til virkninger ved FAL (fx skoleskift, religionsudøvelse)
• Problemstillinger knyttet til fænomenet psykisk vold (krænkelser, terror mv.)
• Fremmer/fastholder FALs samarbejdsnorm nogle forældre i negativ dynamik, som gør
mødre og børn risikoudsatte?

Anden læsning:

Forældrekonflikter efter samlivsbruddet, SFI-publikationer

Skriv et svar

Your email address will not be published.