dec 24

Asocialt at regeringen vil halvere børnechecken!

Regeringen vil fratage mødre halvdelen af den hjælp, der udbetales per barn og give til fædre ved fælles forældremyndighed. Dette er et hamrende asocialt forslag, som vil vende den tunge ende nedad og skade kvinders mulighed for at have en egen økonomi i parforholdet såvel som når forældre lever adskilt. Tre ud af fire enlige forsørgere er kvinder.


For kvinder udenfor arbejdsmarkedet er dette ofte den eneste indkomst, de har ret til. Det gælder blandt andet en del udenlandske mødre og mødre, som ikke er berettiget til offentlig støtte. Disse kvinder kommer totalt i lommen på manden økonomisk og bliver lette ofre for økonomisk vold.

Deling af børnecheck og børnefamilieydelse imellem mor og far er ikke nogen god ide, men er et patriarkalsk forslag, som skal gøre kvinder og børn mere afhængige af at gå tiggergang som i gamle dage, hvor kvinder blev ydmyget og skulle stå til regnskab overfor husherren for de mindste indkøb. 

Så kære politikere:
Stop nu med at kalde det ligestilling!

Det i gør, handler kun om at I vil give efter for pres fra mandebevægelsen, herunder Foreningen Far, og det meningstyranni og den lobbyisme, som der udøves fra den kant. Lad være med det!

I er godt igang med at skabe et HELVEDE for mange kvinder og børn! I tager fejl, hvis I tror at alle kvinder bare kan tage et job uanset fødsler, antal børn, sygdom og handicaps i familien og ældre og ensomme slægtninge, som behøver omsorg. Det er ikke alle kvinder – heller ikke i dag – som bare kan tage sig et fuldtidsarbejde og lade deres pårørende sejle deres egen sø. Den indsats kvinder stadig gør på dette felt kender I ikke til, for det ubetalte omsorgsarbejde bliver ikke registreret.

Rigtig mange mennesker synes ikke det er nogen god ide, regeringen her kommer med. Vi har mange diskussioner i Foreningen Mor og folk er virkelig rystede over dette. Også hos Foreningen Far møder forslaget stor skepsis og mange har svært ved at se det hensigtsmæssige i at tage penge fra den af forældrene, som reelt tager ansvar og give til den anden, som måske ikke er lige så egnet til at bruge pengene hensigtsmæssigt til fordel for barnet.

Men det er ikke nyt, at politikerne vil underminere økonomien for især mødre og enlige forsørgere.

Regeringen kom i september 2016 med et udspil angående familieretten, som pegede i retning af forringede økonomiske vilkår for bopælsforældre for at give økonomiske lempelser til samværsforældre.

Vi i Foreningen Mor sendte et høringssvar til folketingets politikere, som vi linker til her nedenfor og advarede kraftigt, da det vil skabe unødige konflikter og betyde dårligere levevilkår for mange børn samt skade ligestillingen, så den generelle økonomiske ulighed imellem kvinder og mænd bliver forstærket. Kvindens position bombes tilbage, så hun mister noget af den økonomiske uafhængighed, som hun ellers havde opnået.

Den seneste udmelding om deling af børnefamilieydelsen imellem forældre med fælles forældremyndighed peger i samme retning. De forældre, som reelt varetager barnets forsørgelse, får dårligere vilkår. Man forringer deres økonomi og gør dem mere afhængige af at forhandle om økonomiske spørgsmål med den anden forælder.

Nu bliver kvindens og moderens rolle igen at skulle bede manden om penge til børnene uanset om hun lever i parforhold med ham eller forældrene ikke danner par. Især i sidstnævnte tilfælde bliver det problematisk, da der kan være mange sårede følelser i brudte parforhold. Dertil kommer, at nye partnere vil kunne bidrage til at uddybe konflikterne, da de vil have en interesse i at deres familie begunstiges af deres partner på bekostning af de børn, vedkommende har fra et tidligere forhold.

På denne måde skabes der med regeringens forslag nogle mekanismer, som især vil skade de børn, som bliver født først. Derved er forslaget med til at gøre det mere økonomisk attraktivt for en mand at dyrke det serielle monogami, hvor kæreste/hustru og børn udskiftes med mellemrum efter brug og smid væk princippet.

De menneskelige omkostninger ses der stort på, for kvinder og børn lader man i stikken. Men her er der intet nyt under solen. Helt generelt er kvinder og børn ikke et prioriteret område i dette land.

Retssikkerheden er for ringe. Vi er blevet kritiseret for dette af EU, FNs kvindekomité Cedaw og nu senest af en komité under Europarådet. Men hver gang vender de ansvarlige ministre  det døve øre til. Dette gælder uanset partifarve og uanset om det er rød eller blå blok, som sidder i regering.

Kvinder og børn bliver aldrig taget seriøst og bliver altid nedprioriteret. Dette er den sørgelige sandhed – skrevet 24.12.2017 – fordi budskabet om at mødre skal miste halvdelen af børnefamilieydelsen netop er blevet meddelt nu – som en særlig modbydelig julegave til kvindekønnet serveret af skatteminister Karsten Lauritzen.

Foreningen Mor: Et system for skilsmissefamilier, høringssvar oktober 2016

dec 18

Polititilhold bør gives hurtigere

En kvinde havde i 2014 søgt om tilhold imod en ekskæreste, men han nåede at dræbe hende inden sagen var behandlet.

https://ekstrabladet.dk/112/article4829343.ece

dec 07

P-piller øger risiko for brystkræft

Kvinder mellem 15 og 49 år, der spiser p-piller, har en hormonspiral eller bruger anden hormonprævention, har i gennemsnit 20 procent øget risiko for at få brystkræft. Risikoen øges jo længere tid man benytter hormonpræparaterne og falder, når man ophører med at bruge dem.

Det viser ny dansk forskning, som torsdag den 7.12.2017 er offentliggjort i et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter New England Journal of Medicine.

55 kvinder ud af 100.000 mellem 15 og 49 år, som aldrig har brugt hormonal prævention, vil normalt i løbet af et år få brystkræft. Mens 68 ud af 100.000, der bruger hormonal prævention, udvikler brystkræft.

Dermed giver p-piller, hormonspiraler, minipiller, p-plastre, p-stave og p-ringe 13 ekstra tilfælde af brystkræft per 100.000 kvinder hvert år.

Studiet viser, at risikoen for at udvikle brystkræft stiger, jo længere tid kvinden har brugt hormonproduktet. Efter det første år er risikoen steget med ni procent, mens der efter ti års brug er en 38 procent øget risiko for brystkræft.

Studiet lægger sig i række af øvrige solide undersøgelser fra Rigshospitalet, der de senere år har kædet hormonprævention sammen med en øget risiko for depression, selvmord og selvmordsforsøg. Samtidig er det veldokumenteret, at lægemidlerne øger risikoen for blodpropper.

Hvis man ønsker at benytte en præventionsform uden hormoner, findes der blandt andet disse muligheder:

Kondom
Kobberspiral
Pessar
Femidom

 

Kilder:

Contemporary Hormonal Contraception and the Risk of Breast Cancer af Lina S. Mørch, Ph.D., Charlotte W. Skovlund, M.Sc., Philip C. Hannaford, M.D., Lisa Iversen, Ph.D., Shona Fielding, Ph.D., and Øjvind Lidegaard, D.M.Sci. i The NEW ENGLAND JOURNAL of MEDICINE, 2017.12.17

»Det mest solide studie til dato«: P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent af Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør og Ditte Ravn Jakobsen, journalist, Politiken.dk 2017.12.06

Ny dansk forskning: P-piller øger risikoen for brystkræft med 20 procent, DR.dk

 

dec 05

Barselsorlov i forskellige lande

I Danmark har en mor med dagpengeret 14 ugers barselsorlov og mulighed for op til 32 ugers forældreorlov, som forældrene disponerer over.

I Finland har en mor ret til ca.  4 måneders barsel og mulighed for op til 5 måneders forældreorlov, som forældrene disponerer over jf The Guardian, 5.12.2017, This is the only country where dads spend more time with kids than moms. (Dette gælder dog kun børn i skolealderen.)

Når barsels- og forældreorlov er slut, er der i den danske lov mulighed for orlov for egen regning. I Finland kan man få 450 Euro om måneden for at passe barnet i hjemmet til det fylder tre år. I Danmark kan man i nogle kommuner også få økonomisk kompensation for at passe barnet hjemme.

I Danmark har fædre med dagpengeret to ugers fædreorlov samt mulighed for op til 32 ugers betalt forældreorlov. Hvor mange uger, som er med løn, afhænger af overenskomsten.

I Finland er fædreorloven på 9 uger med 70 % lønkompensation. De fleste fædre benytter kun 3 af disse uger. Kun ca.  halvdelen af fædrene holder orlov alle 9 uger.

I Finland tilbringer fædre 8 minutter mere tid med børnene, når de er i skolealderen, end mødre gør. Det er usædvanligt sammenlignet med andre lande, hvor mødrene tilbringer mest tid med børnene.

I USA er der langt mindre støtte at få for forældre. Selv fødslen koster penge – $ 10.000 og hvis kejsersnit $ 15.000.

https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2017/dec/04/finland-only-country-world-dad-more-time-kids-moms

 

EKSEMPEL PÅ LØNDÆKNING VED BARSEL:

I følge HKs overenskomst har en mor jf denne artikel “OK 1: Fuld løn under 13 ugers forældreorlov fra nu af” på HKs hjemmeside ret til fuld løn i fire uger før fødslen og i 14 uger efter fødslen. Herefter har hun mulighed for op til 32 ugers forældreorlov.

Kun i 5 af disse uger har hendes fagforening sikret hende ret til fuld løn. Andre 5 uger har fagforeningen reserveret til faderen. Endelig er der tre uger, som fagforeningen har bestemt skal være til deling imellem forældrene. Hvis faderen lader hende få disse tre uger, kan hun således komme op på at få 8 ugers forældreorlov med løn og pensionsopsparing – modsat artiklens overskrift, hvor der står 13 uger.

Tilbage er op til 24 ugers forældreorlov, som den HK ansatte kvinde og mor må afholde på dagpengesats og uden at der bliver indbetalt til hendes pension i denne periode.

HK kalder det ligestilling, når de øremærker barsel med fem uger til hver. Men reelt holder de deres kvindelige medlemmer nede, så de mister deres sædvanlige lønmodtagerrettigheder i en del af den tid, hvor de reelt holder barsel. På denne måde medvirker HK til at kvinders livsindkomst og opsparing lider skade i forbindelse med at de bliver mødre. Hvis der virkelig var tale om ligestilling, var det ikke kvinderne selv, der skulle bære ekstra økonomiske byrder på grund af moderskabet. Så var mændene og overenskomsten solidariske med kvinderne.

dec 04

Danmark kritiseres voldsomt fordi børn ikke afskærmes fra voldelige fædre

EU, FN og Europarådet har rettet hård kritik imod Danmark ved gentagne lejligheder.

Voldelige mænd og fædre har vidtgående muligheder for at terrorisere mødre og børn, fordi indsatsen imod mænds vold er alt for ringe. Derfor lever mange kvinder og børn med vold uden at få den nødvendige hjælp.

Susanne Staun

Statsforvaltningen giver for ofte samvær til fædre, hvis voldelige adfærd forvaltningen er vidende om, skriver Susanne Staun i en klumme i Politiken i ”Matriarkatet” lørdag den 2. december 2017.

Årsagen er at finde i Forældreansvarsloven af 2007 og de danske myndigheder. Begge dele er blevet kritiseret for at svigte kvinder og børn af internationale instanser som EU, FN og Europaparlamentet. Men hver gang har skiftende regeringer og ministre udvist arrogance og ligegyldighed overfor problemstillingen og har ikke villet rette op på tingene.

Senest er kritikken kommet fra Europarådets ekspertgruppe Grevio, der har give drøje hug til Danmark for ikke at overholde Istanbul-konventionen, Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

”Rapporten fra Grevio, der blev offentliggjort sidste fredag, kritiserer først og fremmest, at Danmark ikke har tilsluttet sig den internationale konsensus om at bekæmpe vold mod kvinder og i stedet har valgt det kønsneutrale begreb vold i nære relationer.

Ekspertgruppen opfordrer Danmark til at genoptage den kønnede voldsforståelse, fordi vold i hjemmet er internationalt anerkendt som et fænomen, der mest rammer kvinder. Grevio frygter, at man ved brugen af det kønsneutrale begreb ignorerer dette, og at det vil influere på bl.a. tildelingen af ressourcer.”

Oversigt over international kritik af Danmarks behandling af kvinder og børn i de senere år, herunder af Forældreansvarloven og myndighedernes ageren:

2013: EU-Parlamentets Borgerudvalg

2016: FN’s Kvindekomite CEDAW

2017: Europarådets ekspertgruppe Grevio

 

nov 17

Forældreansvarsloven presser flere små børn ind i deleordninger

Fra 2009 til 2013 er der sket en tredobling fra 10 procent til 30 procent i andelen af tre-årige skilsmissebørn, som lever i en deleordning jævnfør rapporten Udvikling i familieretlige konflikter af Mai Heide Ottosen fra SFI, som i dag har skiftet navn til VIVE.

Til sammenligning steg andelen af 15-årige børn i deleordninger kun fra 19 til 21 procent. Det kunne tyde på, at deleordninger især bliver pålagt de mindste børn, mens de større børn i højere grad får lov til at leve i et og ikke to hjem idet de har større indflydelse på egne forhold.

Vi ved i Foreningen Mor, at mange deleordninger sker på faderens ønske og imod mors ønske. Vi ved, at mange mødre tvinges til at sende deres små børn på overnatninger hos fædre meget mere, end de selv ønsker. Vi ved også, at mange mødre oplever tegn hos børnene på uro og utryghed i forbindelse med, at de overnatter ude i en meget tidlig alder.

Men vi ved også, at der er velfungerende deleordninger, hvilket vi også respekterer. Det er jo ikke sådan, at der kun skal være én bestemt form for forældreskab imellem skilte forældre, som er den eneste mulige. Børn er forskellige og har forskellige behov. Men det man kan frygte er, at en del børn kommer i klemme i en alder, hvor de har brug for at de voksne og samfundet træffer beslutninger på deres vegne, som skærmer og beskytter dem så de kan udvikle sig i tryghed og harmoni.

Tallene, som der er henvist til og de tilhørende grafer og en generel oversigt og problematisering kan læses her:

Udvikling i familieretlige konflikter

Mai Heide Ottosen, SFI 19. Maj 2016

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sou/bilag/289/1639087.pdf

 

Om sagerne før og efter Fal, forældeansvarsloven, som trådte i kraft 1.10.2007, står der blandt andet dette:

HAR SAGERNES KARAKTER ÆNDRET SIG?
Gennemgang af kataloger over tunge samværssager før og efter FAL (2001 hhv. 2011):

• Sagerne minder om hinanden (ofte tunge socialretlige aspekter, højt konfliktniveau,
mange afgørelser, ressourcekrævende sagsbehandling)
• Mange problemtyper er identiske (fx misbrug, psykiske problemer, sygdom, nedsat
forælderevne, vold & overgreb, kriminalitet, chikanøs adfærd osv.)

Men 2011-sagskatalog byder også på nye problemtyper:

• Knyttet til virkninger ved FAL (fx skoleskift, religionsudøvelse)
• Problemstillinger knyttet til fænomenet psykisk vold (krænkelser, terror mv.)
• Fremmer/fastholder FALs samarbejdsnorm nogle forældre i negativ dynamik, som gør
mødre og børn risikoudsatte?

Anden læsning:

Forældrekonflikter efter samlivsbruddet, SFI-publikationer

nov 16

Mor og søn fundet døde i Gentofte 11.11.2017

Politiet efterforsker fortsat sagen, hvor den unge kvinde Fridah Rashida og hendes lille søn Kwanza på 10 måneder blev fundet døde lørdag morgen den 11. november 2017 i en lejlighed i Gentofte. Det var faderen til barnet, Fridahs danske mand, som tilkaldte politiet. Han blev afhørt og senere løsladt igen.

Fridah var fra Kenya og hendes venner og familie undrer sig meget over, hvad der er sket.

Det forlyder, at Fridahs mand ikke behandlede hende så godt. Hun arbejdede i en cafe, hvor hun var meget vellidt. Når hun kom hjem kunne manden finde på at række hende deres lille søn straks hun kom ind ad døren inden hun var klar til at tage imod, så barnet faldt på gulvet. Hun måtte ikke få tid til at tage sin frakke og skoene af først. Manden har åbenbart ikke været glad for at passe den lille og har åbenbart heller ikke været særlig kærlig mod sin hustru, hvis dette er sandt. I hjemmet havde hun ikke meget at skulle have sagt. Han tillod hende ikke at udsmykke med ting fra hendes hjemland og sætte sit eget præg på indretningen.

Vi må håbe at det bliver fuldt afklaret og oplyst hvad der skete omkring dødsfaldene –  i respekt for de døde. Måske var det selvmord – måske drab eller måske var der andre årsager til at denne unge kvinde og hendes barn skulle miste livet så pludseligt, meningsløst og til stor sorg for de efterladte.

Rest in peace Fridah Rashida og lille Kwanza!

 

Fridah Rashidas Facebook-side

En venindes indlevende fortælling om Fridah Rashida

Nairobi News: Kenyan Woman, Infant Found Dead in Apartment in Denmark , 2017.11.15

Fundraising til begravelsen

 

Tilføjelse 17.11.2017:

Nordsjællands Politi har kortfattet meddelt, at moderen slog først barnet og derefter sig selv ihjel og at faderen er uskyldig. De har intet sagt om hvad de bygger dette på eller om de nærmere omstændigheder – fx hvor faderen var på drabstidspunktet eller dødsårsag for mor og barn eller om hvad der kunne være årsagen til dette og hvad moderens motiv var.

Læs mere her:

BT: Politiet: Lille dreng blev myrdet af sin mor

Generelt om drab begået imod børn i 2017:

Avisen.dk: Overblik: Her er sagerne om årets dræbte børn, 27.12.2017

 

nov 09

Susanne Staun indstillet til Cavlingspris

Med bogen Mediernes Møgkællinger, som udkom på Gyldendal den 22. september 2017, er forfatteren Susanne Staun i spil til den højt estimerede Cavlingpris. Det er en fantastisk nyhed, som vi i Foreningen Mor hilser meget velkommen.

Vi håber meget at hun får prisen, da hendes samfundskritik er vital og vigtig for vores demokrati. Det væsentlige er, at hun ikke kun kritiserer, men graver meget dybt ned i hvad der er virkelighed og hvilket billede, der findes i samfundet – herunder hos myndigheder, politikere og i den offentlige mening.

Susanne Staun

Hun er om nogen en systemkritiker, som taler for kvinder, børn, udsatte og mennesker i bunden af samfundet, som ellers bliver negligeret og må tie og tåle livsvilkår, som ikke harmonerer med menneskerettighederne og de frihedsrettigheder og det leveniveau, som andre nyder.

Hvis vi ønsker et bedre og mere retfærdigt samfund, er Susanne Staun og hendes store researcharbejde noget, som virkelig kan bringe os fremad. Børnene er fremtiden. Derfor er det vigtigt, at netop denne bog bliver læst af så mange som muligt. Det er en milepæl. Bogen er banebrydende, fordi den ikke kører i de sædvanlige klicheer, men giver en anderledes vinkel på ligestilling og udfordrer de gældende dogmer på en helt anderledes dybtgående måde end hvad man ellers ser.

Vi håber meget, at Cavling-komiteen vil nominere Susanne Staun til prisen, som uddeles i begyndelsen af januar 2018.

Læs her hvad Gyldendal skriver om Cavlingprisen

Gyldendals omtale af Mediernes Møgkællinger af Susanne Staun

Susanne Staun: Derfor skrev jeg om ”mediernes møgkællinger”

 

nov 09

Anmeldelse af voldtægt

Værd at vide:
Dette er en officiel guide angående hvordan man anmelder en voldtægt

 

Klik på billedet. Så kommer du til politiets side “Anmeld Voldtægt”, hvor der er en vejledning til dig

nov 02

Foreningen Mor: Alle familieformer skal respekteres

DEBAT: Børn på samvær har brug for et kvalitetsløft. Det skriver Nanna Gersov fra Foreningen Mor, der blandt andet nævner, at der er brug for bedre sagsbehandling, før et samvær besluttes, samt mere opfølgning på hvordan aftalerne virker i praksis.

Af Nanna Gersov
Talskvinde for Foreningen Mor

I Danmark er der tradition for frihed og frisind. Derfor findes der mange måder at leve sammen på. I alt er der 37 forskellige familieformer. Man behøver ikke længere følge traditionen om at være et gift ægtepar, når man bliver forældre.

Enlige kan også både adoptere og få kunstig befrugtning. Man kan benytte kendt eller ukendt donor ved undfangelsen, ligesom ægdonation også er en mulighed.

På den baggrund er det ulogisk, at regeringen vil give mænd ret til at kræve faderskabstest af børn, som de ikke har nogen relation til inden for hele barnets første leveår.

Det virker ikke som en regel, der indføres for barnet, men mere som et ønske om at tilgodese mænd, som måtte ønske at udleve deres og deres familiers ønsker om at få efterkommere, som kan føre slægten videre.

Med andre ord handler det om at tilgodese voksne og ikke børn. Foreningen Mor støtter derfor op om kritikken, der er rejst af blandt andre Børns Vilkår og Etisk Råd og håber, at politikerne tager kritikken til efterretning.

Forstår godt overvejelser om konfirmationsbidrag
Når det er sagt, skal der også lyde ros for bestræbelserne på at gøre systemet enklere for borgerne.

Vi håber, det lykkes og at sagsbehandlingen kan få et kvalitetsløft, så alt det, som i forvejen findes af viden om forældrene, indgår i bedømmelsen af ansøgninger om samvær og forældremyndighed – herunder tidligere børnesager, psykiatriske journaler, oplysninger om misbrug samt oplysninger om sager ved politiet. Herunder straffeattester og at der foretages de nødvendige undersøgelser af forældreevner via dybtgående personlighedstests med mere.

Vi forstår godt overvejelserne hos regeringen angående afskaffelse af konfirmationsbidrag og lignende. Men i en trængt børnefamilie har disse bidrag en vis betydning. På den baggrund foreslår vi, at man holder børn af enlige forsørgere skadesløse ved at hæve bidraget generelt, så det i højere grad svarer til, hvad der betales i bidrag i andre lande, hvor niveauet generelt er højere.

Vi foreslår også, at man bibeholder muligheden for, at unge, der er fyldt 18 år, kan få bidrag som hidtil, hvis de er under uddannelse.

Til gengæld forstår vi ikke, hvorfor regeringen vil fjerne muligheden for at fastsætte bidrag i deleordninger, for det vil jo skade barnets forsørgelsesgrundlag og øge konflikterne, når det at kræve øget samvær belønnes økonomisk.

For børnene vil det heller ikke være rart at skulle på mere samvær, som er begrundet i, at man ønsker at spare penge. I forvejen oplever børn på samvær ofte, at de rangerer lavere end de andre børn i familien.

Der skal være plads til alle former for familier, skriver Nanna Gersov fra Foreningen Mor. (Foto: Andreas Beck/Scanpix)

Enkel og forståelig ægteskabslov
Foreningen Mor mener, at børn på samvær har brug for et kvalitetsløft ved at forholdene hos samværsforældre i højere grad bliver undersøgt i form af en screening inden samværet sættes i gang, samt at der bliver taget hånd om forsømmelser i forhold til barnet og i forhold til samværsaftaler.

I Foreningen Mor mener vi, at alle familieformer skal respekteres, herunder også ægteskabet. Vi er imod, at ideen om fælleseje udhules ved, at man sniger særeje ind, så den ene part, i kraft af meget indviklede lovparagraffer, kan tilgodese sig selv.

Ægteskabsloven bør være enkel og forståelig.

I mange ægteskaber er det almindeligt, at børnene kommer til verden i de første år. Derfor giver det ikke mening, at man først skal kunne opnå ægtefællebidrag, når man har været gift i fem år.

Foreningen Mor er imod denne ændring, som vi mener vil ramme især kvinder og børn, så vi opfordrer til, at loven forbliver, som den er.

 

Vi håber, det lykkes og at sagsbehandlingen kan få et kvalitetsløft, så alt det, som i forvejen findes af viden om forældrene, indgår i bedømmelsen af ansøgninger om samvær og forældremyndighed

Nanna Gersov, talskvinde for Foreningen Mor

 

Har været bragt i Altinget.dk den 15.11.2016